Stemningsbilleder fra julen i Bayama

Juleaften sad vi og kiggede stjerner. Det var så smuk. Selvom vi er så langt væk fra Danmark, så er det den samme himmel og den samme måne og de samme stjerner vi kan se. Det er helt fantastisk.

Jeanet og Fattima spiser ris og cassava :) lillejuleaften.

Vi har bevæget os ned til floden tæt ved Bayama. Her sidder vi og kigger ud over den flotte flod. Her er en helt fantastisk natur :) i vandrede gennem bushen og så ananasplanter, palmer med kokosnødder og palmer med små nødder til at lave palmeolie af :)

Se hvor flot og idyllisk :)

Solnedgangen juleaften.

Kirken juleaften. Præsten var i pyjamas og prædiken var MEGET lang og gentagende. Men der var rigtig smukt i kirken.

Efter kirkegang juledag i vores juledress.

Her danser jeg med en fin Coboy. En kulturel dans, som er i landsbyerne til jul. Det var enormt skægt og der var masser af musik og dans.

Her ses det fine Coboy-kostume. Jeps, det har helt sikker været meget varmt at være inde i den.

I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et skønt nytår. Nu tager vi snart til bryllup og jeg håber dansen går hele natten. Vi startede allerede i går med traditionelt bryllup og dans og mad :)

Mange hilsner til alle jer fra sierraleonske afrikanske Caroline

Dejlig varm december, lækker Bounty strand & farvel til to solstråler

Solen skinner, blæseren kører, 3 måneder er gået og 2 er tilbage. Jeg nyder hver en dag på det dejlige afrikanske kontinent.

Jeg undskylder mange gange for min meget ringe aktivitet her på bloggen. Men nu har jeg endelig fået mig sat med lidt tid til at skrive. Så her kommer lige lidt opdateringer fra det dejlig varme Sierra Leone.

Farveltårer og mange minder

Jeg har ledt hele huset igennem, men jeg kan bare ikke finde Joh og Krist. Her er helt stille og meget tomt. Godt Martin stadig er her. Jeg husker godt jeg sagde farvel til dem i lufthavnen, men troede det var en drøm, men da jeg vågnede i morges og så at der stadig var helt tomt i mine naboværelse, så gik det op for mig at det var realitet.

Mine to medvolontører drog mod Danmark i går og er på nuværende tidspunkt hjemme i det kolde land mod nord. To sprudlende og glade piger, som har været en del af hver en dag de sidste 3 måneder. Jeg kommer til at savne dem helt vild, men ved, at jeg kommer hjem til dem og alle jer andre om 2 måneder.

Og 2 måneder er lige rundt om hjørnet. Kære alle; Vi ses snart :O)

Julestemning i den blå villa

Her er der julestemning i vores hus. Vi har hængt nisser og engle op og flettet en masse julehjerter og lavet stjerner af gamle ’se og hør’ blade. Noget af materialet er kommet med posten helt fra Danmark. Vi modtog en julekonvolut fra Martins mor midt i december med engle, nisser og glanspapir J En dag var der små nisser på kirkens kontor også. Nu hænger der julehjerter på de fleste døre J Det er dog stadig ikke helt til at forstå at det er december og jul, når man plejer at være i kulde, dansk hygge, gløgg, gaveræs, juletræer, den gamle by, risengrød, and og ja jeg kunne blive ved, men det er også dejligt at være et sted, hvor julen handler om alt andet end juleræs.

3 Prinsesser på landsbybesøg med sejltur på en smuk flod

Vores præst fra Bo vidste os i sidste uge hans landsby Macbenka. Vejen derud var en hullet grusvej, som vi kørte på et 2 timer. Lidt ondt i bagdelen, men smuk tur. Her er vejene bare rough og det må vi tage med J Det er altid nogle fantastiske oplevelser vi får, der hvor vores bumletur ender. Denne her gang var det ude i en lille landsby lidt tæt på Kangahun.

I landsbyen var der en masse huse, som ikke var færdiggjorte, fordi det er en stor omkostning. Hele udviklingen i meget af Sierra Leone er gået i stå efter borgerkrigen, hvor rigtig mange huse blev brændt ned. De er nu ved at bygge det hele op igen, men det er meget svært for dem økonomisk at bygge deres huse op igen. Vi kom meget tæt på den afrikanske kultur. Det er ikke bare et eventyr, det er deres liv everyday og mange af dem har aldrig set andet. Det er ufatteligt, men den helt sande historie. De var så gæstfrie og serverede afrikanske retter. Skolen lavede marchoptog og kom syngende og marcherende til vores hus i byen. Vi kunne ikke stå nogen steder uden at der straks var en stol. Der var afrikansk dans med en pige uklædt som ’høne’ – de kan danse, som jeg aldrig har set før, helt utroligt, hvordan de får hele deres krop til at bevæge sig, som de gør. På trods af et meget primitivt toilet, så følte vi os som prinsesser i den lille landsby. Da vi skulle have vores aftenbad havde de kogt vand til os, så vi kunne vaske os i varmt vand. De er helt fantastiske og gæstfrie i dette land.


Den dansende høne :)


I den afrikanske kanobåd :) Det var en smuk oplevelse og vi så aber hoppe rundt i træerne på vores sejltur.

James – præsten – tog os med ud i bushen, hvor vi vandrede gennem 2 meget små landsbyer for at komme ned til floden. Vi skulle ud at sejle i en rigtig afrikansk træbåd J Der var nok 20 voksne og 25 børn, som fulgte med os. De skulle se os sejle, men også være klar til at svømme ud og redde os, hvis det nu skulle blive aktuelt – hvilket det selvfølgelig ikke gjorde. Floden var heller ikke så dyb, men de passer rigtig godt på os J Og det er vi glade for.

Det var en helt fantastisk time vi havde nede ved floden. Virkelig afrikansk landsbystemning.


Alle de folk som var med os ned ved floden :O)

Vi gik igennem en landsby, som ikke har nogen brønd, men som henter alt deres vand i floden. Det er første gang vi har været så langt ude i bushen. Afrika kom meget tæt på. Det er smukt, utroligt og meget anderledes, men ikke mindst enormt livgivende, at opleve Afrika så tæt på.

Aftenstemning fra Bayama

Billedet er taget ved floden i Bayama.

For et par uger siden besøgte vi en hyggelig lille landsby kaldet Bayama. Vi havde fået lov at bo i en af værelserne i den tidligere biskops hus. Vi 3 piger havde fået en dobbeltseng at sove i. Vi vandrede rundt med pandelygter på for at finde vores nattøj og få børstet tænder. Jeg måtte lige iklæde mig vandflasken som våben og på edderkoppejagt et par gange. Der var nogle meget store edderkopper, som skulle dræbes inden Kirstine og Martin og Johanna kunne sove trygt. Edderkopperne blev dræbt og spist af kæmpe myrer.

Efter edderkoppekampen, gik vi i seng under myggenettet. Vi troede det blev en stille og rolig nat, men ikke just. Da vi havde lagt os begyndte det allersmukkeste kor af geder, høns, skrigende baby fra værelset ved siden af og ikke mindst husets husdyr på loftet. Musene puslede og det var en dejlig måde at falde i søvn på. Eller lad mig sige, at det ikke var den bedste nat jeg har haft her i Afrika, men vi fik sovet lidt og morede os meget over det dagen efter. Dette er hverdag for enormt mange mennesker. Det er ikke til at forstå. For os var det kun realitet for os 2 nætter. Her er mange ting i dette sierralonske land, som adskiller sig meget fra vores danske luksus liv.

Bounty strand med lækker vand og palmer

Vi har været et par dage i hovedstaden Freetown. Søndag tog vi ud ned til stranden for at slappe af og bade. Det var den mest fantastiske strand jeg nogensinde har oplevet. Vandet var så dejlig varmt, der var skøn sandstrand uden en eneste sten, der var afrikanske både udsigt ud over det smukke hav. Det var så skønt. Vi badede, legede i sand, slappede af, badede igen, tog en lille lur, badede igen. Vi brugte hele søndagen på bounty stranden. Det er en 4. søndag i advent, som jeg vil huske mange år i fremtiden :o)

Jeg vil slutte bloggen med omkvædet fra min ynglingsjulesang:

Englene synger højt i kor

Synger om fred på vor jord

Verden var aldrig helt forladt

En stjerne skinner i nat.

I ønskes alle en dejlig jul og et velsignet nytår. Jeg glæder mig til at komme hjem til jer i februar :O)


Lige et billeder fra den 13. december. Selvom vi er langt væk hjemmefra skal Lucia ikke glemmes. Derfor sang vi for Martin, da han var gået i senf :)

Flere glimt fra Kangahun

En landsby med en fantastisk stilhed og idyl

Gæstfrie Kangahun

Solen stod højt på himmelen, da vi ankom til den hyggeligste landsby kaldt Kangahun. Kangahun er en fredelig og ikke mindst idyllisk landsby. Mest af alt er det en landsby med utroligt gæstfrie mennesker, som tog varmt og godt imod os, da vi ankom. Fra første minut følte vi os hjemme og som en del af ”familien” i Kangahun. I sådanne landsbysamfund er sammenholdet befolkningen i mellem nemlig rigtig godt, og de kender nærmest hinanden alle sammen. Det erfarede vi, da vi gik en tur rundt i den hyggelige landsby med præsten fra den anglikanske kirke. Vi blev budt velkommen i hver en krog af landsbyen – helt fantastisk.

Mission Afrika har partnerskab med Kangahun og deres Health Center. Lige ved siden af Health Centeret har Mission Afrika det smukkeste Geust House, som vi boede i vores tre overnatninger. Præsten og et par af de tilknyttede til Health Centeret bor inden for samme hegn.

Rundt om det store hus er der en stor have med mange af de afrikanske planter og frugter hjertet begærer; Cassava Leaves, Popo, kokosnødder, ananasplanter, majs og smukke blomster. Derudover har nabolandsbyerne bananer, appelsiner og grapefrugt. Her er så mange dejlige frugter og de kommer lige fra træerne ikke noget med import J Det er så skønt og jeg nyder hver eneste frugt.

Der var helt stille i Kangahun. Ingen biler, kun nogle få motorcykler på grusvejen. Om morgenen vågnede vi til fuglesang lige uden foran vores vindue. Helt fabelagtigt. Efter morgenens friske bad kunne vi sætte os ud på terrassen og kigge ud på landsbyen i morgentimerne; børn og unge på vej til skole, kvinder med madskåle på hovedet, mænd i arbejdstøj på vej ud til rismarken og en dreng komme trækkende med sin lille træbil.

Præsten i nattøj fanget i regnen

Præsten i Kangahun er en person med et stort hjerte. Han kom tit over for at sludre og høre om vi følte os godt tilpas i Kangahun. Det gjorde vi – vi kan lære meget af den afrikanske uendelige gæstfrihed. Vi følte hjemme i deres selskab. Præsten sørgede for at vi fik mad til både morgenmad, middag og aften. Forskellige unge fra ungdomsgruppen kokkererede afrikanske retter til os. Sweet potatoes, grounnut soup, native rice and cassava Leaves.

Vi sad i huset aftenen inden vi skulle køre fra Kangahun. Vi var ved at planlægge morgendagens besøg på Kangahun’s Health Center, Primary og Secondary School. Vi ville gerne snakke med præsten, hvor tidligt vi skulle i gang, for at nå det hele og ikke mindst forhøre os om morgenmaden.

Emmanuel – vores ven fra Bo – smuttede ud af døren for at hente præsten. Emmanuel kom tilbage alene, men sagde, han havde sendt bud efter præsten. Vi sad og snakkede, spiste kiks og var lige ved at få os rejst fra sofaen for at gå i seng, da præsten trådte ind i sin blå pyjamas. Vi har erfaret, at når afrikanere har taget deres aftenbad, så trækker de i nattøjJ Vi fik snakket med præsten og lige da han var på vej ud fra huset startede et kraftigt regnskyl. Præsten fanget på verandaen i nattøj, mens regnen styrtede ned.

Han var herlig, sej, gæstfri og han kom tørskoet hjem – regnen stoppede heldigvis forholdsvis hurtigt igen.   

En sprudlende ungdomsgruppe

Søndag tog vi del i dagens gudstjeneste kl. 10 i Kangahun’s eneste kirke. Vi trådte ind i et kirkerum fyldt med mennesker i alle aldre. Gudstjenesten foregik på flere forskellige sprog; Krio, Mende og engelsk.

Ungdomsgruppen stod for musikken i kirken - flere forskellige afrikanske instrumenter var i brug, hvilket var rigtig festligt.

Hver søndag er der indsamlinger i kirken. Nogle af pengene går til forskellige dele af menigheden som f.eks. Mother’s Union, Men’s Union og ungdomsgruppen, mens den anden del af pengene går til kirken. Denne søndag var der en indsamling, hvor kvinder og mænd skulle lægge penge i hver sin skål, hvorefter pengene blev talt op. Det udviklede sig hurtigt til en konkurrence, som motiverede menigheden til at lægge penge. Det er en motiverende måde at samle penge ind på, og det er underholdende at være vidne til deres gejst omkring konkurrencen.

Ungdomsgruppen optrådte med to sange – både for at samle penge ind, men også blot for glædens skyld. Det var et rigtig festligt indslag, og man kunne tydeligt se, at de unge virkelig nød at synge sammen og sprede Guds budskab. Derudover opførte de et lille teaterstykke om historien ”De betroede talenter”. Det var enormt underholdende at se en af de unge side med en stor, rød, pelset og meget grim hat forestillende at være den rige herre, som betroede talenter til 3 af sine arbejdere. Ofte vil vi se denne form for optræden i børneklubber hjemme, men her var det ungdomsgruppen og det fik ansigtet til at frembryde et kæmpe smil.   

Abejunglen Tiwai og herlige mennesker i kangahun

Præsten søn i Kangahun. Sødeste lille dreng.

Nogle af de unge i Kangahun. En sprudlende og fantastisk gæstfri ungdomsguppe.

Efter vi havde været på tur i abejunglen, så skulle jeg også selv lige op i de smukke træer i junglen. Skønt at klatre lidt :)

Skønne stunder i Sierra Leone

 Til græskargryde hoa biskoppen. Lækker afrikansk ret :)

 Glade skoleelever, som er klar til at være med til at gå ind i skyggen og danse og synge. De er helt vilde med Yoggi Dog :O)

 Smil i solen

 Skønne unger omkring kontoret. Drengen til venstre havde lavet den smukke papirshat :)

 På tur på idyllisk peace farm, hvor fuglene sang, solen strålede og der var dejligt fredeligt.

Her er jeg ved at lære vores dagvagt alfabetet og at skrive sit navn :)

Glade smil og herlige oplevelser

Drenge som ser på fodbold

Strømmen er gået, men vi hygger i stearinlysets skær

En af de herlige drenge, som vi møder hver dag ved kontoret. En dreng med masser af energi :)

Youth Work – nu med danske konsulenter

Initiativrige unge 

Vi arbejder med ungdomsarbejde i Bo distrikt og herunder er der 7 sogne. Det er et meget stort område, da det rummer alle Anglikanske kirker for det halve af Sierra Leone. Vi arbejder i Bo sammen med ungdomskoordinatoren (Emmanuel) for hele distriktet. I Afrika er der ikke mange møder på tværs af sognene, pga. de lange afstande. Det er meget omkostningsfuldt at rejse for møder og arrangementer, fordi transport er en rigtig stor udgift, når man sammenligner med indtægter i dette land. 

Ungdomsarbejde over et stort område 

Distriktet afholdte for 5 år siden en ungdomskonference med 8 deltagere fra hvert sogn. Der var ca. 70 deltagere samt arrangører. Projektet har været i hi de sidste par år, fordi der ikke har været taget initiativ, men også fordi økonomi er en stor og udfordrende del af at afholde en konference. Ungdomskoordinatoren har fået sin sag for, det det er ham, som skal sætte det arbejdet i gang. Vi hjælper ham, som konsulenter.  Nu vil de gerne starte dette op igen. Det er enormt fedt, at de har energien til at sætte dette projekt i søen igen. Deres udfordring er at finansiere konferencen. Lige nu er vi i gang med at hjælpe dem med at lave realistisk budget, så de kan skrive ansøge om penge hos organisationer, som kunne have interesse i at sponsere penge til konferencen.

Vi har i forbindelse med opstarten af denne konference erfaret, at de unge rigtig gerne vil sætte ting i gang, men ikke altid har den nemmeste vej frem. Vi har erfaring med ungdomsarbejde fra Danmark både på lokal- og på landsplan. Arbejdet her er på et helt andet niveau end det vi kender hjemmefra. De kender ikke så mange metoder til at udvikle og opstarte et projekt. Brainstorm er et temmelig ukendt ord og de kender ikke rigtig til gruppearbejde. Alle skal helst være med til at bestemme alt helt ned til mindste detalje; f.eks. sad der 25 mennesker samlet fra alle 7 sogne til ungdomskonferencens opstartsmøde, hvor der blev brugt 3 timer på at lægge et budget for selve konferencen. Det var et meget overordnet budget, der kom ud af det. Deres måde at afholde møder er meget anderledes fra hvad vi kender hjemmefra, men vi håber, vi kan være med til bl.a. at lære dem, at det er en god ide at have en finansmand, som har lavet et forslag til budgettet inden mødet. Derudfra kan man så komme med kommentarer på mødet og til sidst godkende det. Økonomipunktet på et møde vil derved ikke tage 3 timer, men måske en halv time.

  

Vi hjælper dem som konsulenter, men de skal selv gøre arbejdet
Det er en udfordrende, men spændende proces at arbejde med et afrikansk ungdomsarbejde på over 7 sogne. Vi håber, de vil tage imod vores råd, så de kan få en bedre forståelse for, hvordan man afholder møder, hvordan man skriver dagsorden og forbereder mødet ud fra dagsordenen. Det er ikke lige til, men ved at arbejde sammen med de unge og være her som deres konsulenter, sparringspartnere og hjælpere, håber vi, at de får en større forståelse for at være ledere og afholde udbyttelsesrige møder.

Vores håb er at afholde nogle kursustimer for ungdomskoordinatoren og et par stykker mere i at skrive og strukturere en dagsorden, uddelegere og forberede punkter på dagsordenen, så der er tænkt nogle tanker inden selve mødet samt snakke om, forskellige måder og metoder til at afholde et planlagt møde. Ud fra deres erfaringer tænker vi, at de skal udarbejde en manual, med det, som de lærer, så de kan bruge den, hver gang de skal afholde møde samt skrive mødebreve og oplysningsbreve til sognene.

Vores vision og håb er at hjælpe dem og rådgive i deres proces mod ungdomskonferencen, så de kan afholde den i april 2012. 

Lev din djævel ud – en national helligdag

Vi har i dag oplevet en masse dansende afrikanere lige uden for vores blå villa. Egentlig er det muslimerne, som fejrer en af deres helligdage, men her lever muslimerne og kristne sammen og på nationalt plan fejrer de hinandens helligdage. Hele landet har fri og har i dag gået festival optog gennem hele Bo. Denne festivaldag er den ene dag om året, hvor sierra leonerne lever deres indre djævel ud. De følger trommer, musik og en djævelfigur rundt i byen, mens de synger, danser, løber og fester.

Volley- og fodboldturnering under en skyfri afrikansk himmel

Vores Junior Secondary skole er med i en volley- og fodboldturnering sammen med 7 andre junior Secondary skoler. Efter som Kristine og jeg underviser på Junior Secondary skole så skulle vi selvfølgelig med ud og heppe. Der var ingen undervisning på skolen, da eleverne blev forventet at møde op og støttet deres skole på volley- og fodboldbanen.

Byens stadion ligger lige 700 m fra vores villa, så det var nemt lige at smutte derom. Vi pakkede en taske med vand, bananer og kameraer, smurte os ind i solcreme og drog af sted mod stadionet. Volleykampen var startet, da vi kom. Her spiller de volley kun med bakkerslag – fingerslag lærer de først i Senior Secondary skole.

Selv om jeg ikke er af den mest sportsinteresserede, så kunne jeg erfare, at spillet for disse spillere kun gjaldt om at få bolden over nettet. Der var ingen sammenspil. Der kunne sagtens løbe 3 eller 4 personer efter bolden for at få den skudt over på den anden side. Der var ikke så meget kommunikation, men gejsten og energien for at vinde var der. Vores skole var tæt på, men tabte sidste serv i deres 3 sæt, så det var en meget tæt kamp.

Dagen var ikke slut med den tabte volleykamp. Senere på dagen begik vi os igen ud i solen. Nu med et tykt lag af solcreme, efter at den strålende og bagende sol havde fået vores hud til at skifte farve fra brun til rød. Drengene fra vores Secondary skole skulle spille deres 2. kamp i deres pulje. De vandt deres sidste kamp og stemningen var høj. Mange af eleverne fra skolen var mødt op for at heppe. Vi kan ud fra denne fodboldkamp konstatere, at spillerne er gode individuelt i deres boldspil, men at spille sammen kender de ikke så meget til. Når bolden bliver skudt fra en spiller til en anden er der ingen orientering om, hvor de andre spillere er, bolden bliver bare skudt af sted. 

5 minutter for kampen var færdig scorede de alligevel vores kære skole. Vi sad blandt nogle af lærerne. Stemningen blev høj, spillerne løb rundt på banen og skolens elever løb rundt om banen, mens de sang og dansede. Holdet vandt kampen og gejsten var helt fantastisk. Jeg har ikke set mange fodboldkampe i mit liv, men denne stemning var helt utrolig energisk og gav smil på læben.

Vi gik fra stadion i godt humør og blev mødt af mange af skolens elever, som var helt vilde og fantastisk glade. En herlig og skøn dag J

Mailadresse ude af drift

Min mail er ude af drift, så alt, hvad I sender dertil, det ser jeg ikke rigtig :( kun en sjældent gang imellem. Men skriv endelig på Facebook :)

Det er også muligt med sms til:+232 77455803
og vores postadresse hernede er:
Caroline Damsbo
Post Box 21 - Diocese of Bo
Sierra Leone

Solen skinner og fuglene kvidrer :) En dejlig søndag morgen. Nu er der morgenmad og snart er vi på vej til kirke. Mange glade søndags smil til jer alle.

Glade børn og religion

Her er religionen en del af det offentlige rum. Mange biler er dekoreret med "Allah is Great" eller "God is God". Religionerne lever side og side uden nogen strid, men istedet med en respekt for hinanden. 

Her ses vores nabobørn med dejlige smil og søde blikke.

Endelig lidt billeder :)

Vi har fået flettet afrikanske fletninger og nye afrikanske kjoler. Den anden dag da vi kom på Secondary School blev vi modtaget med smil og store greetings:) Vi bliver mere og mere en del af den afrikanske kultur - både i forståelsen og udseende :)

Denne lille pige var helt fantastisk. Vi dansede, sang og legede og da vi skulle hjem tog hun fat i min håmd og sagde at hun ville følge med mig hjem. Hun fulgte mig ud til bilen. Jeg løftede hende op og gav hende en kæmpe krammer. Hun sad fast som en abekat. Jeg havde virkelig lyst til at tage hende med, men istedet lovede jeg hende at komme og besøge hende igen. Det bliver nødt til at være snart, for jeg savner hendes glade smil og dejlige livsglæde;)

Den søde lille pige, som giver et varmt farvelkram :)

Helt fantastisk tirsdag

Vi oplever en hel masse og jeg undskylder derfor for det lave aktivitetsniveau her på bloggen. Følg også lidt med på Facebook, hvor der bliver uploadet lidt billeder en gang imellem og skrevet nogle små statusser. Her følger lige en livgivende oplevelse fra min dag på Primary School.

Singing in the sun, sprællemænd og englehop
60 glade børn går på to rækker ud over skolegården. Vi har Physical Health Education(PHE), som er et fag, hvor eleverne lærer om kroppen – en form for biologi og idræt. Der er bare lige ét men. Det lærer om kroppen ved at skrive af fra tavlen og ved at få beskrevet, hvordan man laver et langt hop, men eftersom de en stor klasse og lærerne ikke nødvendigvis ved, hvordan de skal håndtere 60 elever i skolegården, så kommer undervisningen aldrig til idræt i praksis.

Når man rør sig, får man ny energi og derfor har jeg nu fået en PHE klasse i den praktiske del en gang om ugen J I dag var dagen hvor jeg skulle styre 60 elever i en stor skolegård. Jeg havde gjort mine skrupler over 60 energifyldte elever, men uden helt uden grund. De var helt med på at skulle lege og hoppe og danse, hvilket gjordet, at de var helt stille, mens jeg fortalte og viste hvad de skulle.

Alle eleverne stod i en flot rundkreds. Vi startede med at øve spællemænd og derefter englehop. Derefter satte vi dem efter hinanden, mens vi talte til 4. Luk øjnene og forestil dig 30 piger og 30 drenge i blå skoleuniform stå i en rundkreds rundt om dig. Smilende og grinende mens de hopper sprællemænd og englehop. Det er en helt fantastisk følelse. Deres daglige trommerom i klasseværelset blev brudt med 25 minutters hop, sang og dans. Det er noget der giver glæde og fornyet energi til læringen og livet.

Vi fortsatte med en masse sanglege med dans og fagter. Singing in the sun er skøn og der bliver lagt energi i alle fagter. If you are happy and you know it clap your hands er også altid et stort hit. Efter 5 sanglege, hvor vi havde gentaget de fleste et par gange måtte jeg melde pas. Jeg må til at oversætte nogle af alle de danske til engelsk J

 Børnene er helt vilde med at synge og danse og lege. De har en helt fantastisk livsenergi, som giver mig smil og glæde i store mængder. De er bare HERLIGE at være sammen med.

Wow vi har været her en måned

Tiden løber af sted. Nu har vi været her i Bo i over en måned og vi oplever en masse. Når jeg går i seng om aftenen er jeg fyldt op med nye oplevelser. Dagene flyver af sted og vi bliver for hver dag mere og mere en del af den afrikanske kultur. Jeg nyder varmen og solskinsvejret, glade børn, ungdomsarbejde i udvikling, smilende mødre, regnen og tordenbrag, udfordringer med undervisningen i skolen og den afrikanske gæstfrihed. Nu har jeg endelig fået nedfældet nogle af alle mine oplevelser fra de sidste par uger – følg med i mit eventyr herunder.

Mit lokale mobilnummer:
Efter mange forskellige forsøg med vores lokale numre, har vi nu fundet frem til at dette nummer er det helt korrekte nummer til mig 00232 77455803. Det virker ofte, men der er også tit sms’er ikke går igennem. Men skriv endelig, jeg svarer tilbage på alt, hvad jeg modtager.
Opkald modtages også med store smil J

En søndag med masser af oplevelser
Søndagen startede i går med en herlig morgenoplevelse. Udover vores uundværlige havregrød, så havde Kirstine stået i sit ansigtssved – det gør man, når man laver mad ved et gaskomfur i 25 graders varme – lavet lækre pandekager. De blev spist med stort velbehag, nutella, sukker og bananer. En solid morgenmad, som vi kunne leve længe på.

Kirkegang i farvestrålende kjoler
5 minutter inden vi kørte af sted til kirke, blev den afrikanske kjole trukket på. Med kjole og opsat hår tog vi til kirke. Gudstjenesten varede 2 timer og 30 minutter, men fortvivl ej. Her danser man, mens man synger en masse lovprisningssange til Gud. Der er meget her, som er anderledes fra de gudstjenester, jeg har været en del af i Danmark. Jeg vil prøve at beskrive min oplevelse i stikord:
    Børn, kvinder og mænd iklædt farvestrålende og smuk afrikansk tøj. Glansbilleder af Jesus er hængt op med gaffatape rundt omkring i kirken. Fra alteret stråler de mange plastikblomsters farver. Energisk og inderlig sang, dans og lovprisning til orgellyden fra et keyboard, som er placeret på en stol – ikke særlig ergonomisk korrekt. Oplæsning fra det gamle testamente. Kvinder iklædt hvidt tøj går rundt med indsamlingsposer og samler ind til kirkerenovation og ungdomsarbejdet. Oplæsning fra det nye testamente med slutordene “This is the word of the Lord” og menigheden svarer “Thanks be to God”. Energisk og ofte råbende prædiken fra alterstolen – nogen gange kan det føles, som om at jo højere og kraftigere der råbes, des større er troen på Gud. Salmer synges med følelse og ikke altid ifølge med melodien, hvilket er helt speciel at forsøge at synge med på; her synger man de dele af sangene, som man lige har lyst til – nogle linjer i fuld skrål, andre i mumlen. (Det skal nok opleves, for det er helt specielt.)Gudstjenesten slutter med en bøn og i fred, glæde i sindet og med Guds velsignelse går man ud af kirken, ud til en søndag til Guds ære.
    Vi fik os en skæg overraskelse i går, da organisten stemte i med et ”Alle gode gaver” som postludium. Det fik mig til at sende tankerne hjem til høsten derhjemme. Vi kiggede på hinanden, smilede og sang med på dansk. Dog havde vi to dage før bladret i kirkens salmebog og fundet den engelske version, som vi nu bruger som bordvers. Omkvædet lyder:
“All good gifts around us
are send from heaven above,
then thank the Lord, O thank the Lord,
for all his love.”

Kirkens meninghed på hjemmebesøg
Efter kirke fik vi muligheden for gå med ungdomsgruppen på hjemme besøg hos en familie, hvor manden er i fængsel. Her sker det ofte, at menigheden går på hjemmebesøg for at bede og vise, at de tænker på dem, som ikke har det så nemt. Som her, hvor manden er i fængsel eller familie, hvor der er sygdom. Vi var ca. 12 unge fra kirken, som sammen tog på besøg hos familien. Mandens familie stod i døren og tog pænt i mod os. Vi tog plads i den flotte stue med bordeauxrøde stole, billeder i rammer af familien hængende hele vejen rundt i stuen og plastikblomster. Vi sang et par lovsange, hvorefter der blev læst et stykke op fra bibelen. Vi sluttede af med en bøn. En bøn for familien og en bøn om, at dommerne må dømme retfærdigt.
    Det var en helt speciel oplevelse. Som en del af kirkens menighed er man en del af et fællesskab, som ikke bare er i kirken, men et fællesskab, som besøger sine brødre og søstre, for at vise og dele Guds kærlighed. Her er fællesskabet i kirken og troen på Gud det højeste, så hvis man er en del af kirkens menighed, så er man som brødre og søstre – en stor familie, som alle er ét i Kristus.

Fantastisk afrikansk gæstfrihed i skyggen af et pæretræ
Vi var blevet inviteret på besøg hos Kalvina, som er en del af ungdomsgruppen. Hun var med os på markedet i lørdags for at købe stof til nye afrikanske kjoler. Da hun fortalte, at hun har 50 forskellige kjoler, spærrede vi øjnene op og trak på smilebåndet. Hun spurgte, om vi ville besøge hende og se hendes kjolekuffert, og det kan 3 piger ikke sige nej til.
    Vi kørte ud af midtbyen og ud af små humpede veje. Til sidst parkerede vi bilen og gik det sidste stykke. Vi var kommet ud, hvor man ikke kunne høre bilerne og hvor husene ikke lå så tæt. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vi gik under palmetræer og gennem flotte grønne planter. Så kom vi til Kalvinas hus. Et gult hus med masser af dejligt udenoms areal, hvor de har et stykke jord, hvor de dyrker majs, cassava leaves og potato leaves. Ved siden af deres smukke hus står et stort, flot pæretræ. Vi satte os i skyggen af træet. Kalvinas lillebror kom med en tallerken cring cring med ris – det er en tredje bladsort, som sierra leonerne er helt vilde med.
    Kalvina bor sammen med sin mor og 2 brødre. Hendes mor er en glad og smilende kvinde, som er meget gæstfri. Brødrene er snaksalige og venlige. Det var en skøn eftermiddag på besøg hos en familie, som ikke har meget, men som bor i et fint hus og som er taknemlige over livet og udstråler en stor livsglæde.   

De mange glæder

Glæden ved lys og elektricitet
Elektricitet er ikke altid en selvfølge hernede. Det første stykke tid, brød vi altid ud i et ”ØV, nu ikke igen”, men nu kigger vi på hinanden, smiler og tænder stearinlysene og pandelamperne. Så bliver der hyggestemning og nogle gange sænker trætheden sig over os. Jeg kan snild sove kl. 21.30, når den mørket har indtaget huset, så vågner jeg til gengæld tidligt om morgenen og er i fuld firspring til en ny eventyrsdag.

Peace field – natur idyl
Den smukkeste og mest stemningsfulde oplevelse her i Sierra Leone, var den dag vi blev vist rundt i Peace Field. Navnet siger lidt sig selv. Peace Field er et fantastisk idyllisk landskab med fuglefløjt, stilhed, ingen vejstøj, solskin, små hytter til markarbejderne, grønt og frodigt så langt øjet rakte. Det var som at åbne en dør og træde ind i et helt nyt afrikansk rum. Vi vandrede af små stier i denne natur idyl. Vi var på tur mod kirkens rismark, som er et projekt, hvor kirken tjener penge til forskellige fredsprojekter. I marken var ansat en rispasser til at tage sig af risene og ukrudtet. Han gik helt for sig selv ude i denne idyl. Dette store grønne område omringede os med fred, ro og ny energi. A beautiful and peaceful place.

Den afrikanske hverdag omslutter os

Tid & planlægning - en helt anden faktor
Her går tingene i afrikansk tid og det er meget anderledes end vores danske tid, hvor alt starter til tiden. Vi har uret, men sierra leonerne har tiden. Ikke nogen travlhed - når vi det ikke i dag, så når vi det nok i morgen. Vi får ofte uventet besøg, for kommer nogle af de unge fra ungdomsgruppen lige forbi vores villa, så banker de på og kommer indenfor. Ofte bliver de et par timer.
    Det er dejligt med besøg, selvom vi ikke altid får lavet alt det vi egentlig havde i sinde den dag. Når de kommer forbi på uanmeldt besøg, kommer de ofte alene. Dette giver os mulighed for at få nogle rigtig gode snakke. Den anden dag havde vi besøg af Smith, som arbejder på kirkens kontor samt er en del af ungdomsgruppen her i Bo. Han kom lige forbi og vi snakkede om vores oplevelser og indtryk af Sierra Leone. Samtalen kom på et tidspunkt ind på forskellene ved at være kristen i Sierra Leone og Danmark. Det er ikke et emne, man lige snakker tyndt, for der er rigtig meget forskel. Hans øjenbryn hævede sig, da vi fortalte, at mange kristne unge ikke er i kirke hver søndag, men at vi udlever det kristne fællesskab i ungdomsgrupper hver uge og at det for os kan være kirke. Der er mange forskellige måder at være kristen og kirke.

En del af et spændende Afrika
Her i Sierra Leone er det eneste fuldt private deres huse. Selvom der er et område omkring hvert hus med en brønd, et sted, hvor de kan vaske dig – dvs. et afskærmet område med gamle metalplader, hvor de medbringer en spand med vand (for der er ikke nogen bruser), et overdækket ildsted – også kaldt (alternativt) køkken, samt en masse snore med vasketøj, ja så er det ikke mere privat end at vi kan gå ind under tørresnore og forbi bålsteder på vores vej mod markedet.
    De første gange vi vandrede tværs igennem, havde vi samme følelse, som vandrede vi i Danmark igennem en hæk, ind i en have og ud på den anden side. Her i Sierra Leone går man den nærmeste vej, og det er ofte ad små stier forbi kvinder, som laver mad, børn som bliver vasket og drenge som står med vaskebræt, vand og sæbe og er i fuld gang med dagens tøjvask. Så snart vi ikke befinder os på hovedgade, befinder vi os lige mit i den sierra leonske kultur. Når vi går på markedet kan vi gå af mange forskellige smutveje indimellem alle husene. Det er helt fantastisk at gå rundt og iagttage den levende afrikanske kultur.

Få dig dagens grin

Afrikanere og sjove udtalelser
Den anden dag da vi var på Secondary School var der en lære, som fik min mailadresse. Ja, hvad han skulle bruge den til det ved jeg ikke, for de har så langsomt internet hernede, at mail ikke virker som en særlig hurtig kommunikationsmulighed, men han fik adressen og blev glad. Da jeg så to dage efter kommer ud på skolen igen, kommer manden imod mig og siger ”You did’nt give me your password”. Jeg kigger og på Kirstine og smiler. Jeg prøver at forklare den rare mand, at det ikke er meningen han skal ind på i min mailboks, men at adressen er til at sende mails til. Mande står uforstående. Mon han overhovedet ved, hvad en mailadresse er? Kirstine, Johanna og jeg trak på smilebåndet og ventede med at flække sammen af grin til vi fik os sat ind i bilen.

En anden dag, hvor jeg sad og observerede en Language Art time – engelsk læsning og skrivning – kom det fra læren: ”Your book is your friend, not your enemy”. Jeg trak på smilebåndet og glædede mig over lærens tackling af en situation med en lidt ukoncentreret elev.

Gode råd erfaret i Sierra Leone
Efter 4 uger i Sierra Leone har vi nu erfaret, at der er nogle gode råd, som man bør tage med sig på sin vej. Jeg vil lige dele nogle af dem med jer her.

• Put ikke chili i øjet! Det klør og er ikke særlig rart. Hvis dette skulle ske, find da straks den liter store linse-saltvandsvæske frem og dryp da saltvand i øjet til kløen er holdt op.
• Husk din gasovn med kanelsnegle i! Stil altid et ur, når du har tændt for din gasovn. Der er ikke noget mere øv, end at komme i tanke om kanelsneglene 30 min. efter de skulle have været ude af ovnen. Ty ikke til tudekiks, men bland en ordentlig gang glasur, skrap det sorte af kanelsneglene, put glasur på og spis med smil på læben og tanken om, at dette lader du aldrig ske igen.
•  Banan kan gøre næsten enhver ret godJ Put banan i din morgenpandekage sammen med kanel og æg – mums og det kan kun blive en god dag. Kom banan i karrysovsen, når du for 4. gang på samme uge ikke kan være mere kreativ end brugen af få krydderier. Bag banankage og glæd dine venner og gæster.

Flere oplevelser følger snarest fra mit eventyr i et dejlig varmt afrikansk land. Mange store smil hernede fra :)

Adresse:
Vi ved endnu ikke, hvor sikkert det er at sende post. Men her er adressen.
Att. TO Danish Volounteer Caroline Damsbo
Bo Anglican Diocese
Post box 21, Bo
Sierra Leone

Kulturchok, vandpytter og pandelamper

Jubii Internet
Nu er der endelig en lille stund til endnu engang at bevæge sig ud i den dejlige varme for at gå ned mod Mars Internet Café i håbet om, at internettet i dag virker. Sierra Leone er et land med meget dårlig internetforbindelse, så derfor skal I ikke forvente blogindlæg så ofte, men jeg vil prøve at holde jer opdaterede på alt det spændende jeg oplever, så når der sker noget her på bloggen, så bliver der en del kapitler af mit sierra leonske eventyr.

Varme, skybrud og en meget kaotisk sierra leonsk lufthavn
Vi havde ikke trådt mere end 20 skridt på Freetown Lufthavns landingsbane og kørt 100 m i lufthavnsbus før første kulturchok sprang i hovedet på mig. Himmelen havde åbnet sig og det regnede med kraftig regn og jeg løb hurtigt ind i modtagelseshallen. Her var ekstremt varmt og en meget høj luftfugtighed og der var total kaos i hele hallen. Vi skulle straks igennem tjek-in, hvor pas og visum blev godkendt. Varmen var steget mig til hovedet og jeg skulle virkelig holde tungen lige i munden for at holde øje med min bagage på bagagebåndet – vi stod som sild i en tønde. Det var en lettelse, da vores bagage dukkede op og vi vandrede forbi tolden og ud for at finde vores chauffør. AFRIKA IN TOUCH stod der på et skilt – Yes det var vores chauffør. Det var sen eftermiddag og vi var rimelig trætte og næste tømt for energi.
    Efter en aftensmad bestående af kiks og cola og en sejltur over til Freetown by, fandt chaufføren stedet, hvor vi skulle overnatte. Trætheden havde for alvor fanget mig, for jeg havde ikke sovet i over 30 timer. Efter en dejlig lang nattesøvn kørte vi dagen efter 5 timers kørsel af fine veje til Bo. Sierra Leone har et godt vejnet, hvilket er prisværdigt, når man har hørt om de ofte hullede veje i Afrika.

Pandelampe, gasovn & husdyr

Fire danske volontører er flyttet ind i den blå villa
Jeg vil nu byde jer velkommen til vores blå villa, som ligger lige ud til ringgaden i Bo. Vi har egen privatchauffør, som kører os sikkert til skole og kirke og som henter os, når vi har handlet stort ind. Vi har en dagvagt/hushjælp, som passer på vores hus i dagtimerne. Han vasker vores tøj, gør rent, vasker op og ikke mindst henter kokosnødder i vores 10 meter høje palme. Derudover har vi en nattevagt, som passer på villaens matrikel, mens vi sover trygt og godt i vores senge.

Vores store hus – derfor kaldt villaen – er blåt uden på og har gule vægge inden i. Rundt om villaen er der en stor beton mur med glas og hegn i toppen, så man som uvedkommen gæst ikke kan kravle over. Denne konstruktion giver sammen med vores vagt en dejlig tryghedsfornemmelse.
    Villaen er omkring 200 m² ud af de nok i alt 700 m² grund. Uden for vores temmelig store køkken – som er udstyret med et yderst fantastisk gaskomfur, som vi kan kreere noget ala danske retter på – har vi en overdækket terrasse på knap 100 m². Vi har hver et dejligt stort værelse, som med de små 20 m² er indrettet med en seng, en havestol og et skab.
    Her er dejlig med plads, men det sætter også tankerne i gang, når man bor i et kæmpe hus midt i Sierra Leone, hvor rigtig mange bor 10-15 mennesker på meget mindre plads. Rundt om vores matrikel er små boder, meget mindre huse, snedkerværksteder, mekanikere og en masse børn, som render rundt og leger – altid med smil på læberne. Jeg glæder mig til at blive en del af denne spændende og enormt anderledes kultur. 

Dansk modtagelse
Modtagelsen i villaen var helt fantastisk. Vi fik nemlig æren af at blive brudt velkommen af selveste volontørkoordinatoren - Jakob Stensig, børne- og ungdomsmedarbejderen - Vibeke Christoffersen, samt lederen af Afrika In Touch – Poul. Selv rejste vi fra Danmark sammen med formanden for Afrika In Touch – Jakob Swartz, hvilket var til stor hjælp for os volontører i vores første møde med den sierra leonske kultur. Det er skønt med dansk selskab både i villaen og i vores intro uger, hvor vi er blevet præsenteret for kirkekontorets medarbejdere, ungdomsarbejdet og har besøgt kirker og skoler.

Edderkoppemord og massedrab af myrer
En søndag eftermiddag blev der opdaget et massemord på vores terrasse. Hundredvis af myrer blev søndag den 25. september fundet myrdet i en tværgående arbejdsvej over terrassegulvet. De havde helt sikkert haft gang i at indsamle føde til deres myretue, idet to ukendte mordere sandsynligvis havde sneget sig ind med en giftdåse. Ingen kan helt identificere massemordene af disse myrer, men vidner siger, det var to listende hunkønsvæsener.
    Yderlige mord er begået i den blå villa. Inden for de sidste to dage er to edderkopper forsvundet helt fra husdyrantallet. Mordvåbenet er måske identificeret, eftersom en vandflaske og en kost er fundet tæt på gerningsstedet. Nogle af husets beboere kan sandsynligvis ikke lide at holde edderkopper og har derfor fået nogen til at udrydde gerningsstedet for edderkopper. Ingen synes dog tilsyneladende ikke, at savne disse forsvundne dyr!

Hverdagsrutiner sætter tingene i nye perspektiver
Vækkeuret ringer 2 timer efter imamen har kaldt til bøn i moskeen – imamen kalder kl. 5.00. Vi kan være uheldige, at der ikke er strøm og at vi derfor bliver nød til at påtage os en pandelamp for at finde ud på badeværelset. Hvis vandbeholderen er fuld, så kommer der en fin slat vand ud af brusehovedet til at kunne vaske sig, men ofte skal bruserens lille stråle suppleres med spand og en kop, så sæben kan blive skyllet ordentlig ud af håret og sveden skrubbet af kroppen. Det tager lige lidt længere tid, at gå i bad her, men hvor er det skønt, vi har muligheden for at gå i bad, hver eneste dag. Vi skal kun lige uden for vores egen matrikel, så foregår bad i en balje udenfor.

Madoplevelser på gasovn i pandelampens skær
Enhver god morgen i den blå villa starter med en god gang havregrød. Hvis det er en speciel morgen, så bliver der serveret brød med nutella og bananer samt en lækker morgen-banan-æg-kanel-pandekage, som er et kæmpe hit J Frokosten midt på dagen - ofte først ved 15-tiden – besår tit af kogt ris, serverer med karrysovs. Sovsen er nogle gange twistet med kokosmælk og hvis vi er rigtig i godt madlavningshumor, så laver vi lækre kyllingelår til. Aftensmaden står tit på pasta og tomatsovs, som med kyllingepølser kan blive en næsten dansk ret. Den anden dag fandt vi kartofler, så som tiden går, kan vi lave flere og flere danskagtige retter af tingene fra det afrikanske marked.
    Alt bliver lige lidt mere hyggeligt, når strømmen går og vi med hver vores pandelamper render rundt og ligner muldvarper, mens der skæres løg, røres i gryden på gasovnen og ikke mindst når bordet dækkes med pandelamper og stearinlys.

Vi kommer tæt på den sierra leonske kultur

Kasawa Leaves – en sierra leonsk bladspecialitet
Vi er blevet taget godt imod af kirkens medlemmer og deres ungdomsgruppe. De har været meget engagerede i at lære os at lære at lave afrikansk mad og ikke mindst spise det. Vi har lært at lave den nok mest sierra leonske ret Saki, som består af Kasawa Leaves, som er en bladsort, som her er rigtig mange af og som bruges i deres afrikanske retter. De fleste sierra leonske måltider består af disse Kasawa Leaves.
    Denne Saki ret består af en masse ris, som har denne Kasawa Leaves ”sovs” ovenpå. ”Sovsen” består af fisk, palmeolie, som også er en sierra leonsk hovedingrediens, og ikke mindst af en masse Kasawa Leaves. Som alle andre afrikanske retter spises denne ret direkte fra fadet, hvor alle, som deltager i måltidet, tager en stor håndfuld ris og sovs og putter ind i munden. Vi skal lige vænne os til denne måde at spise på, det er ikke helt som kniv og gaffel.

Afrikanske kjoler og utrolig dans
Der gik ikke mange dagen, inden vi havde bevæget os på markedet for at købe stof til afrikanske kjole, så vi kan blive en del af den afrikanske kultur. Vi har haft disse kjoler på i kirke og til en danseeftermiddag, hvor vi oplevede, hvor meget afrikanere kan bevæge deres kroppe. Vi måtte efter få minutter smide skoende og prøve at følge med de afrikanske fødder, som flyttede sig i et temmelig hurtigt tempo. Vi måtte bare følge med, så godt vi kunne. Det gav meget grin blandt tilskuerne og der kom flere og flere til. Der er lidt vej endnu, til vi har lært at bevæge vores hofter som disse imponerende sierra leonere kan. De har nærmest kun lige lært at rejse sig som barn, før de bliver oplært i dans og bevægelse af hele deres krop. Det var en sjov og underholdende eftermiddag, hvor vi virkelig fik gjort os til grin, med vores firkantede og ikke særlig smidige dansemoves, men sjovt det må jeg sige det var.

Kulturer møder hinanden
Her i Sierra Leone er fordelingen af religioner ca. 30 % kristne og 60% muslimer. Religioner lever side om side uden konflikter og strid. Det er spændende at opleve, hvordan kristne og muslimer accepterer hinandens tro. Vi var på besøg på statens hospital i Bo. Det var spændende at se, hele hospitalssystemet. På indgangen til hospitalet var der malet et kors, som symboliserer kristendommen og ved siden af en halvmåne, som symboliserer islam. Religion er en naturlig del af det offentlige rum og her er plads til dem begge uden nogens skepsis. Det er fantastisk og spændende.

Cleaning Saturday 
Den sidste lørdag i måneden er der rengørings lørdag. Dette betyder, at der gøres rent indtil kl. 10 og, at man derfor ikke må vise sig på gaden denne lørdag før efter kl. 10. Det er den bedste morgen i måneden. Der er ingen dyttende biler, ingen tidligt besøgende gæster, men tid til at være os selv og tid til en skøn nattesøvn uden morgenstøj. Dejlig lørdag morgen.

Oplevelsesrigt besøg hos afrikansk familie
Et af de største afrikanske indtryk indtil nu var den dag, vi var på besøg hos en af pigerne fra ungdomsgruppen, Elisabeth. Vi blev inviteret indenfor i deres lille hus, hvor der i stuen var stole rundt ved væggene. På 3 af stolene sad der nogle store bamser. I luftet hang en masse kristne bøger over snore på kryds og tværs under hele luftet. På et bord og i loftet var en masse glitterstrimler, som var der pyntet op til juleaften. Efter et view i stuen, blev vi vist udenfor, hvor vi blev præsenteret for Elisabeths familie bestående af forældrene, brødre, søstre og nogle af Elisabeths niecer. De bor alle sammen under samme hustag.
    Der blev serveret to traditionelle afrikanske retter, hvorefter en masse dans gik i gang. Dette tiltrak en masse folk fra området, flere greb en spand eller balje og begyndte at tromme rytmer, mens små og store dansede. Helt utrolig og amazing, at opleve sådan en livsglæde i dans, samtaler og smil. Den afrikanske kultur er meget gæstfri. Jeg glæder mig til endnu flere oplever, hvor vi bliver en del af kulturen med dens forskelligheder, finurligheder og livsglæde.

Youth Group og undervisning i skolen – arbejdet går for alvor snart i gang

Udvikling af kirkens ungdomsgruppe
Vi er hurtigt blevet introduceret til kirkens ungdomsarbejde. Det er dette ungdomsarbejde, som vi skal være med til at udvikle og give nogle redskaber til at kunne blive en endnu større og mere aktiv ungdomsgruppe. Ungdomsgruppe i Bo er en paraplygruppe over nabobyernes anglikanske ungdomsgrupper. De fleste aktiviteter er ofte på tværs af flere ungdomsgrupper, så de samarbejder på tværs i et stort omfang. Det bliver enormt spændende at blive en del af. Både socialt, men også at være med til at give dem nogle redskaber, som er brugbare i en ungdomsgruppe både indadvendt og udadvendt.
    Dette spændende projekt følger der meget mere om på et senere tidspunkt. Det bliver spændende, at skulle i gang med at observere og iagttage samt starte brainstormproces, hvor resultatet lige nu ser ud til at skulle munde ud i workshops med forskellige temaer; bl.a. ledertræning, konflikthåndtering og teambuilding.

Udfordrende skolestruktur
Vi er endnu ikke begyndt med undervisning på skolen endnu. Dette skyldes strejke hos lærerne og en enormt anderledes struktur end vi er vant til. Skolen skulle være startet op i mandags, men der var ingen lærer, som vidste hvilke klasse de skulle undervise i. Dette medførte, at eleverne efter den obligatoriske optælling om morgenen ikke skulle undervises eller samles i nogen klasse og derved skulle underholde sig selv indtil de kl. 13 måtte tage hjem. Sådan har det været det meste af denne uge.
    Jeg må sige dette er lidt af en udfordring at blive en del af et skolesystem, der er så anderledes fra det vi kender, men vi har fået alle skoleskemaerne, så vi håber på en observations uge fra mandag den 3. okt. Jeg glæder mit til at se undervisningsmetoder, klassestørrelser og de forskellige fag. 
    Udover undervisning på skolen, så ser vi lige nu fremtidsperspektiv i måske at starten en lektiehjælpscafé efter endt skolegang en dag om ugen for de elever, som har særlige behov. 

Fantastiske øjeblikke

Alt går i stå når det regner – danskerne går videre
Vi har nu oplevet, hvordan hele Bo går i stå, når det regner. Vi havde været oppe ved kirken for at være sammen med nogle af dem fra ungdomsgruppen. Vi skulle egentligt have spillet volleyball, men eftersom det regnede, så gik volleykampen i sig selv og vi stod og snakkede med nogle af de unge. Da der kom et ophold i vejret, besluttede vi os for at gå hjem for at lave aftensmad. Vi var ikke nået særlig langt før en kæmpe sort sky dækkede hele himlen over Bo og himmelens sluser åbnede sig. Her når man ikke at løbe meget i tørvejr, før man er det meste af gennemblødt og man ligeså godt kan fortsætte mod sin destination. Vandet var ikke kold og luften var lun, så vi fortsatte vores 30 minutters smilende gåtur hjemad i silende regnvejr.
    Vi var tæt på at være de eneste på gaden – og ja det regnede rimelige kraftigt og vandet stod ned fra himmel og tage, rendte ned af vejen og dannede mega vandpytter – men vi var jo blevet våde og det var den bedste temperatur vi længe har haft, så på trods af mage rystende hoveder, råb om tørvejr uden halvtag og smil til de tåbelige danskere, så fortsatte vi vores udendørs bad hjem til den blå villa.
    En helt skønherlig oplevelse, som virkelig sender tankerne hjem til Danmark og efterårsregne. Skønt stadig at kunne få lov at gå i regnvejr og hoppe i vandpytter, selvom man er i Sierra Leone.

Fødselsdag med pizza, vandbakkelse og afrikansk besøg
Fødselsdagssang og pandekager lige fra morgenen – det var min fødselsdag og den startede helt perfekt. Senere på dagen gik vi i gang med eksperiment ”pizza i gasovn” og det fungerede efter lidt justeringer. Gasovnen fik lov at arbejde hårdt denne dag. Vi havde inviteret nogle stykker fra ungdomsgruppen, som kom over til fødselsdagsfest og afskedsfest for Afrika in Touchs børne- og ungdomsmedarbejder, som har haft 3 ugers ophold her i Bo. Vi bagte lækker banankage og selvfølgelig vandbakkelse, som er et must, når der fejres dansk fødselsdag. Det var tydeligt at se, at vandbakkelsen ikke er en afrikansk spise – flere syntes glasuren og chokoladeknapperne var for søde. Det var en hyggelig eftermiddag med afrikansk besøg, kager og snak.

Skriv en hilsen J
Jeg glæder mig til at dele mere af mit eventyr sammen med jer.  Her sker en masse, som jeg glæder mig til at dele med jer. Skriv gerne breve og sms’er – det er dog altid spændende om de kommer helt herned.

Mine medvolontørers blogge
Læs også om vores oplevelser på mine medvolontørers blogge – linkene står til venstre på denne side.