Dejlig varm december, lækker Bounty strand & farvel til to solstråler

Solen skinner, blæseren kører, 3 måneder er gået og 2 er tilbage. Jeg nyder hver en dag på det dejlige afrikanske kontinent.

Jeg undskylder mange gange for min meget ringe aktivitet her på bloggen. Men nu har jeg endelig fået mig sat med lidt tid til at skrive. Så her kommer lige lidt opdateringer fra det dejlig varme Sierra Leone.

Farveltårer og mange minder

Jeg har ledt hele huset igennem, men jeg kan bare ikke finde Joh og Krist. Her er helt stille og meget tomt. Godt Martin stadig er her. Jeg husker godt jeg sagde farvel til dem i lufthavnen, men troede det var en drøm, men da jeg vågnede i morges og så at der stadig var helt tomt i mine naboværelse, så gik det op for mig at det var realitet.

Mine to medvolontører drog mod Danmark i går og er på nuværende tidspunkt hjemme i det kolde land mod nord. To sprudlende og glade piger, som har været en del af hver en dag de sidste 3 måneder. Jeg kommer til at savne dem helt vild, men ved, at jeg kommer hjem til dem og alle jer andre om 2 måneder.

Og 2 måneder er lige rundt om hjørnet. Kære alle; Vi ses snart :O)

Julestemning i den blå villa

Her er der julestemning i vores hus. Vi har hængt nisser og engle op og flettet en masse julehjerter og lavet stjerner af gamle ’se og hør’ blade. Noget af materialet er kommet med posten helt fra Danmark. Vi modtog en julekonvolut fra Martins mor midt i december med engle, nisser og glanspapir J En dag var der små nisser på kirkens kontor også. Nu hænger der julehjerter på de fleste døre J Det er dog stadig ikke helt til at forstå at det er december og jul, når man plejer at være i kulde, dansk hygge, gløgg, gaveræs, juletræer, den gamle by, risengrød, and og ja jeg kunne blive ved, men det er også dejligt at være et sted, hvor julen handler om alt andet end juleræs.

3 Prinsesser på landsbybesøg med sejltur på en smuk flod

Vores præst fra Bo vidste os i sidste uge hans landsby Macbenka. Vejen derud var en hullet grusvej, som vi kørte på et 2 timer. Lidt ondt i bagdelen, men smuk tur. Her er vejene bare rough og det må vi tage med J Det er altid nogle fantastiske oplevelser vi får, der hvor vores bumletur ender. Denne her gang var det ude i en lille landsby lidt tæt på Kangahun.

I landsbyen var der en masse huse, som ikke var færdiggjorte, fordi det er en stor omkostning. Hele udviklingen i meget af Sierra Leone er gået i stå efter borgerkrigen, hvor rigtig mange huse blev brændt ned. De er nu ved at bygge det hele op igen, men det er meget svært for dem økonomisk at bygge deres huse op igen. Vi kom meget tæt på den afrikanske kultur. Det er ikke bare et eventyr, det er deres liv everyday og mange af dem har aldrig set andet. Det er ufatteligt, men den helt sande historie. De var så gæstfrie og serverede afrikanske retter. Skolen lavede marchoptog og kom syngende og marcherende til vores hus i byen. Vi kunne ikke stå nogen steder uden at der straks var en stol. Der var afrikansk dans med en pige uklædt som ’høne’ – de kan danse, som jeg aldrig har set før, helt utroligt, hvordan de får hele deres krop til at bevæge sig, som de gør. På trods af et meget primitivt toilet, så følte vi os som prinsesser i den lille landsby. Da vi skulle have vores aftenbad havde de kogt vand til os, så vi kunne vaske os i varmt vand. De er helt fantastiske og gæstfrie i dette land.


Den dansende høne :)


I den afrikanske kanobåd :) Det var en smuk oplevelse og vi så aber hoppe rundt i træerne på vores sejltur.

James – præsten – tog os med ud i bushen, hvor vi vandrede gennem 2 meget små landsbyer for at komme ned til floden. Vi skulle ud at sejle i en rigtig afrikansk træbåd J Der var nok 20 voksne og 25 børn, som fulgte med os. De skulle se os sejle, men også være klar til at svømme ud og redde os, hvis det nu skulle blive aktuelt – hvilket det selvfølgelig ikke gjorde. Floden var heller ikke så dyb, men de passer rigtig godt på os J Og det er vi glade for.

Det var en helt fantastisk time vi havde nede ved floden. Virkelig afrikansk landsbystemning.


Alle de folk som var med os ned ved floden :O)

Vi gik igennem en landsby, som ikke har nogen brønd, men som henter alt deres vand i floden. Det er første gang vi har været så langt ude i bushen. Afrika kom meget tæt på. Det er smukt, utroligt og meget anderledes, men ikke mindst enormt livgivende, at opleve Afrika så tæt på.

Aftenstemning fra Bayama

Billedet er taget ved floden i Bayama.

For et par uger siden besøgte vi en hyggelig lille landsby kaldet Bayama. Vi havde fået lov at bo i en af værelserne i den tidligere biskops hus. Vi 3 piger havde fået en dobbeltseng at sove i. Vi vandrede rundt med pandelygter på for at finde vores nattøj og få børstet tænder. Jeg måtte lige iklæde mig vandflasken som våben og på edderkoppejagt et par gange. Der var nogle meget store edderkopper, som skulle dræbes inden Kirstine og Martin og Johanna kunne sove trygt. Edderkopperne blev dræbt og spist af kæmpe myrer.

Efter edderkoppekampen, gik vi i seng under myggenettet. Vi troede det blev en stille og rolig nat, men ikke just. Da vi havde lagt os begyndte det allersmukkeste kor af geder, høns, skrigende baby fra værelset ved siden af og ikke mindst husets husdyr på loftet. Musene puslede og det var en dejlig måde at falde i søvn på. Eller lad mig sige, at det ikke var den bedste nat jeg har haft her i Afrika, men vi fik sovet lidt og morede os meget over det dagen efter. Dette er hverdag for enormt mange mennesker. Det er ikke til at forstå. For os var det kun realitet for os 2 nætter. Her er mange ting i dette sierralonske land, som adskiller sig meget fra vores danske luksus liv.

Bounty strand med lækker vand og palmer

Vi har været et par dage i hovedstaden Freetown. Søndag tog vi ud ned til stranden for at slappe af og bade. Det var den mest fantastiske strand jeg nogensinde har oplevet. Vandet var så dejlig varmt, der var skøn sandstrand uden en eneste sten, der var afrikanske både udsigt ud over det smukke hav. Det var så skønt. Vi badede, legede i sand, slappede af, badede igen, tog en lille lur, badede igen. Vi brugte hele søndagen på bounty stranden. Det er en 4. søndag i advent, som jeg vil huske mange år i fremtiden :o)

Jeg vil slutte bloggen med omkvædet fra min ynglingsjulesang:

Englene synger højt i kor

Synger om fred på vor jord

Verden var aldrig helt forladt

En stjerne skinner i nat.

I ønskes alle en dejlig jul og et velsignet nytår. Jeg glæder mig til at komme hjem til jer i februar :O)


Lige et billeder fra den 13. december. Selvom vi er langt væk hjemmefra skal Lucia ikke glemmes. Derfor sang vi for Martin, da han var gået i senf :)