Så har jeg været hjemme i 12 dage og hvor er det underligt. Da jeg ankom i Danmark tirsdag i sidste uge var det -1 grad og det var koldt og rigtig ’sidde indenfor vejr’. På med uldstrømperne, dejlig varm striktrøje og en vinterjakke – kroppen skal lige vænne sig til det meget anderledes klima. Det føles som en drøm, men jeg ved at det var min virkelighed i 5 måneder. Mine billeder hjælper mig med at fortælle mine oplevelser og når min telefon ringer med et ukendt nummer, så er det ofte fra Sierra Leone. Stemmerne lyder lige som de gjorde, da jeg var mit i mit eventyr og billeder af mine afrikanske venner, familie, brødre og søstre bliver klart for mine øjne.
Det var ikke rigtig gået op for mig, at jeg skulle forlade Sierra Leone før flyet lettede. Jeg havde sagt farvel i en uge, sagt velkommen til de nye volontører, alt imens værelset ligeså stille blev pakket ned i de to kufferter. De blev fyldt med afrikanske kjoler, trommer, de smukkeste afrikanske bønner, honning, tørrede Cassavablade, breve og hilsner, farvestrålende stof fra det store afrikanske marked og en masse minder fra 5 skønne måneder i Sierra Leone.
På meget kort tid blev Sierra Leone noget der var fortid. Mit afrikanske eventyr var nu slut. Jeg sad i et koldt fly, kiggede ud af vinduet og så Sierra Leone forsvinde under mig. Jeg kunne ikke holde tårerne inde, de trillede stille ned af mine kinder. Alle de fantastiske oplevelser fra de 5 foregående måneder kørte på min indre biograf. Jeg lukkede øjnene og lod oplevelserne komme frem en for en. Det er trist at sige farvel, men også helt fantastisk at have oplevet en meget lille brøkdel af det afrikanske kontinent. Det har sat mange spor i mit liv.
Jeg har oplevet en kultur meget forskellig fra det trygge Danmark. Jeg har fået venner for livet. Jeg har knyttet tætte bånd. Jeg har været frustreret. Jeg har været lykkelig. Jeg har oplevet fattigdom. Jeg har følt gæstfrihed i kæmpe dosis. Jeg har modtaget smil. Jeg har undervist de sødeste børn, som elskede at synge Yoggi Yoggi dog og arbejde med konkrete matematik problemer. Jeg har været konsulent på et ungdomsarbejdet på lokalt og distriktsplan. Jeg har kørt på de mest ujævne og ikke særlig farbare bjergveje. Jeg har spist lækker jordnøddesuppe. Jeg har besøgt min afrikanske familie. Jeg har set aber hoppe fra gren til gren. Jeg har siddet ude i den stjerneklare nat og kigget op på en smuk himmel med en lysende klar måne i palmernes toppe svajende i den stille vind.
Jeg har fået så mange smil. Givet mange smil igen. Oplevet et Afrika, som er varmt, fuld af gæstfrihed, snakkende, sjovt og dejligt.
De tårer, der trillede ned af kinderne, da flyet lettede, var betydningsfulde, kærlige, værdifulde og med et kæmpe indhold af glæde. Glædens tårer havde ramt mig og i hver en tåre kunne jeg mærke de mange indtryk, som jeg havde fået fyldt rygsækken op med gennem mit eventyr i Sierra Leone.
Der er ingen tvivl om at aftrykkene af spor er gensidig. Mine er hos mine mange brødre og søstre i Sierra Leone og sierra leonernes er altid med mig i mit hjerte.
