Flere glimt fra Kangahun

En landsby med en fantastisk stilhed og idyl

Gæstfrie Kangahun

Solen stod højt på himmelen, da vi ankom til den hyggeligste landsby kaldt Kangahun. Kangahun er en fredelig og ikke mindst idyllisk landsby. Mest af alt er det en landsby med utroligt gæstfrie mennesker, som tog varmt og godt imod os, da vi ankom. Fra første minut følte vi os hjemme og som en del af ”familien” i Kangahun. I sådanne landsbysamfund er sammenholdet befolkningen i mellem nemlig rigtig godt, og de kender nærmest hinanden alle sammen. Det erfarede vi, da vi gik en tur rundt i den hyggelige landsby med præsten fra den anglikanske kirke. Vi blev budt velkommen i hver en krog af landsbyen – helt fantastisk.

Mission Afrika har partnerskab med Kangahun og deres Health Center. Lige ved siden af Health Centeret har Mission Afrika det smukkeste Geust House, som vi boede i vores tre overnatninger. Præsten og et par af de tilknyttede til Health Centeret bor inden for samme hegn.

Rundt om det store hus er der en stor have med mange af de afrikanske planter og frugter hjertet begærer; Cassava Leaves, Popo, kokosnødder, ananasplanter, majs og smukke blomster. Derudover har nabolandsbyerne bananer, appelsiner og grapefrugt. Her er så mange dejlige frugter og de kommer lige fra træerne ikke noget med import J Det er så skønt og jeg nyder hver eneste frugt.

Der var helt stille i Kangahun. Ingen biler, kun nogle få motorcykler på grusvejen. Om morgenen vågnede vi til fuglesang lige uden foran vores vindue. Helt fabelagtigt. Efter morgenens friske bad kunne vi sætte os ud på terrassen og kigge ud på landsbyen i morgentimerne; børn og unge på vej til skole, kvinder med madskåle på hovedet, mænd i arbejdstøj på vej ud til rismarken og en dreng komme trækkende med sin lille træbil.

Præsten i nattøj fanget i regnen

Præsten i Kangahun er en person med et stort hjerte. Han kom tit over for at sludre og høre om vi følte os godt tilpas i Kangahun. Det gjorde vi – vi kan lære meget af den afrikanske uendelige gæstfrihed. Vi følte hjemme i deres selskab. Præsten sørgede for at vi fik mad til både morgenmad, middag og aften. Forskellige unge fra ungdomsgruppen kokkererede afrikanske retter til os. Sweet potatoes, grounnut soup, native rice and cassava Leaves.

Vi sad i huset aftenen inden vi skulle køre fra Kangahun. Vi var ved at planlægge morgendagens besøg på Kangahun’s Health Center, Primary og Secondary School. Vi ville gerne snakke med præsten, hvor tidligt vi skulle i gang, for at nå det hele og ikke mindst forhøre os om morgenmaden.

Emmanuel – vores ven fra Bo – smuttede ud af døren for at hente præsten. Emmanuel kom tilbage alene, men sagde, han havde sendt bud efter præsten. Vi sad og snakkede, spiste kiks og var lige ved at få os rejst fra sofaen for at gå i seng, da præsten trådte ind i sin blå pyjamas. Vi har erfaret, at når afrikanere har taget deres aftenbad, så trækker de i nattøjJ Vi fik snakket med præsten og lige da han var på vej ud fra huset startede et kraftigt regnskyl. Præsten fanget på verandaen i nattøj, mens regnen styrtede ned.

Han var herlig, sej, gæstfri og han kom tørskoet hjem – regnen stoppede heldigvis forholdsvis hurtigt igen.   

En sprudlende ungdomsgruppe

Søndag tog vi del i dagens gudstjeneste kl. 10 i Kangahun’s eneste kirke. Vi trådte ind i et kirkerum fyldt med mennesker i alle aldre. Gudstjenesten foregik på flere forskellige sprog; Krio, Mende og engelsk.

Ungdomsgruppen stod for musikken i kirken - flere forskellige afrikanske instrumenter var i brug, hvilket var rigtig festligt.

Hver søndag er der indsamlinger i kirken. Nogle af pengene går til forskellige dele af menigheden som f.eks. Mother’s Union, Men’s Union og ungdomsgruppen, mens den anden del af pengene går til kirken. Denne søndag var der en indsamling, hvor kvinder og mænd skulle lægge penge i hver sin skål, hvorefter pengene blev talt op. Det udviklede sig hurtigt til en konkurrence, som motiverede menigheden til at lægge penge. Det er en motiverende måde at samle penge ind på, og det er underholdende at være vidne til deres gejst omkring konkurrencen.

Ungdomsgruppen optrådte med to sange – både for at samle penge ind, men også blot for glædens skyld. Det var et rigtig festligt indslag, og man kunne tydeligt se, at de unge virkelig nød at synge sammen og sprede Guds budskab. Derudover opførte de et lille teaterstykke om historien ”De betroede talenter”. Det var enormt underholdende at se en af de unge side med en stor, rød, pelset og meget grim hat forestillende at være den rige herre, som betroede talenter til 3 af sine arbejdere. Ofte vil vi se denne form for optræden i børneklubber hjemme, men her var det ungdomsgruppen og det fik ansigtet til at frembryde et kæmpe smil.   

Abejunglen Tiwai og herlige mennesker i kangahun

Præsten søn i Kangahun. Sødeste lille dreng.

Nogle af de unge i Kangahun. En sprudlende og fantastisk gæstfri ungdomsguppe.

Efter vi havde været på tur i abejunglen, så skulle jeg også selv lige op i de smukke træer i junglen. Skønt at klatre lidt :)

Skønne stunder i Sierra Leone

 Til græskargryde hoa biskoppen. Lækker afrikansk ret :)

 Glade skoleelever, som er klar til at være med til at gå ind i skyggen og danse og synge. De er helt vilde med Yoggi Dog :O)

 Smil i solen

 Skønne unger omkring kontoret. Drengen til venstre havde lavet den smukke papirshat :)

 På tur på idyllisk peace farm, hvor fuglene sang, solen strålede og der var dejligt fredeligt.

Her er jeg ved at lære vores dagvagt alfabetet og at skrive sit navn :)

Glade smil og herlige oplevelser

Drenge som ser på fodbold

Strømmen er gået, men vi hygger i stearinlysets skær

En af de herlige drenge, som vi møder hver dag ved kontoret. En dreng med masser af energi :)

Youth Work – nu med danske konsulenter

Initiativrige unge 

Vi arbejder med ungdomsarbejde i Bo distrikt og herunder er der 7 sogne. Det er et meget stort område, da det rummer alle Anglikanske kirker for det halve af Sierra Leone. Vi arbejder i Bo sammen med ungdomskoordinatoren (Emmanuel) for hele distriktet. I Afrika er der ikke mange møder på tværs af sognene, pga. de lange afstande. Det er meget omkostningsfuldt at rejse for møder og arrangementer, fordi transport er en rigtig stor udgift, når man sammenligner med indtægter i dette land. 

Ungdomsarbejde over et stort område 

Distriktet afholdte for 5 år siden en ungdomskonference med 8 deltagere fra hvert sogn. Der var ca. 70 deltagere samt arrangører. Projektet har været i hi de sidste par år, fordi der ikke har været taget initiativ, men også fordi økonomi er en stor og udfordrende del af at afholde en konference. Ungdomskoordinatoren har fået sin sag for, det det er ham, som skal sætte det arbejdet i gang. Vi hjælper ham, som konsulenter.  Nu vil de gerne starte dette op igen. Det er enormt fedt, at de har energien til at sætte dette projekt i søen igen. Deres udfordring er at finansiere konferencen. Lige nu er vi i gang med at hjælpe dem med at lave realistisk budget, så de kan skrive ansøge om penge hos organisationer, som kunne have interesse i at sponsere penge til konferencen.

Vi har i forbindelse med opstarten af denne konference erfaret, at de unge rigtig gerne vil sætte ting i gang, men ikke altid har den nemmeste vej frem. Vi har erfaring med ungdomsarbejde fra Danmark både på lokal- og på landsplan. Arbejdet her er på et helt andet niveau end det vi kender hjemmefra. De kender ikke så mange metoder til at udvikle og opstarte et projekt. Brainstorm er et temmelig ukendt ord og de kender ikke rigtig til gruppearbejde. Alle skal helst være med til at bestemme alt helt ned til mindste detalje; f.eks. sad der 25 mennesker samlet fra alle 7 sogne til ungdomskonferencens opstartsmøde, hvor der blev brugt 3 timer på at lægge et budget for selve konferencen. Det var et meget overordnet budget, der kom ud af det. Deres måde at afholde møder er meget anderledes fra hvad vi kender hjemmefra, men vi håber, vi kan være med til bl.a. at lære dem, at det er en god ide at have en finansmand, som har lavet et forslag til budgettet inden mødet. Derudfra kan man så komme med kommentarer på mødet og til sidst godkende det. Økonomipunktet på et møde vil derved ikke tage 3 timer, men måske en halv time.

  

Vi hjælper dem som konsulenter, men de skal selv gøre arbejdet
Det er en udfordrende, men spændende proces at arbejde med et afrikansk ungdomsarbejde på over 7 sogne. Vi håber, de vil tage imod vores råd, så de kan få en bedre forståelse for, hvordan man afholder møder, hvordan man skriver dagsorden og forbereder mødet ud fra dagsordenen. Det er ikke lige til, men ved at arbejde sammen med de unge og være her som deres konsulenter, sparringspartnere og hjælpere, håber vi, at de får en større forståelse for at være ledere og afholde udbyttelsesrige møder.

Vores håb er at afholde nogle kursustimer for ungdomskoordinatoren og et par stykker mere i at skrive og strukturere en dagsorden, uddelegere og forberede punkter på dagsordenen, så der er tænkt nogle tanker inden selve mødet samt snakke om, forskellige måder og metoder til at afholde et planlagt møde. Ud fra deres erfaringer tænker vi, at de skal udarbejde en manual, med det, som de lærer, så de kan bruge den, hver gang de skal afholde møde samt skrive mødebreve og oplysningsbreve til sognene.

Vores vision og håb er at hjælpe dem og rådgive i deres proces mod ungdomskonferencen, så de kan afholde den i april 2012. 

Lev din djævel ud – en national helligdag

Vi har i dag oplevet en masse dansende afrikanere lige uden for vores blå villa. Egentlig er det muslimerne, som fejrer en af deres helligdage, men her lever muslimerne og kristne sammen og på nationalt plan fejrer de hinandens helligdage. Hele landet har fri og har i dag gået festival optog gennem hele Bo. Denne festivaldag er den ene dag om året, hvor sierra leonerne lever deres indre djævel ud. De følger trommer, musik og en djævelfigur rundt i byen, mens de synger, danser, løber og fester.

Volley- og fodboldturnering under en skyfri afrikansk himmel

Vores Junior Secondary skole er med i en volley- og fodboldturnering sammen med 7 andre junior Secondary skoler. Efter som Kristine og jeg underviser på Junior Secondary skole så skulle vi selvfølgelig med ud og heppe. Der var ingen undervisning på skolen, da eleverne blev forventet at møde op og støttet deres skole på volley- og fodboldbanen.

Byens stadion ligger lige 700 m fra vores villa, så det var nemt lige at smutte derom. Vi pakkede en taske med vand, bananer og kameraer, smurte os ind i solcreme og drog af sted mod stadionet. Volleykampen var startet, da vi kom. Her spiller de volley kun med bakkerslag – fingerslag lærer de først i Senior Secondary skole.

Selv om jeg ikke er af den mest sportsinteresserede, så kunne jeg erfare, at spillet for disse spillere kun gjaldt om at få bolden over nettet. Der var ingen sammenspil. Der kunne sagtens løbe 3 eller 4 personer efter bolden for at få den skudt over på den anden side. Der var ikke så meget kommunikation, men gejsten og energien for at vinde var der. Vores skole var tæt på, men tabte sidste serv i deres 3 sæt, så det var en meget tæt kamp.

Dagen var ikke slut med den tabte volleykamp. Senere på dagen begik vi os igen ud i solen. Nu med et tykt lag af solcreme, efter at den strålende og bagende sol havde fået vores hud til at skifte farve fra brun til rød. Drengene fra vores Secondary skole skulle spille deres 2. kamp i deres pulje. De vandt deres sidste kamp og stemningen var høj. Mange af eleverne fra skolen var mødt op for at heppe. Vi kan ud fra denne fodboldkamp konstatere, at spillerne er gode individuelt i deres boldspil, men at spille sammen kender de ikke så meget til. Når bolden bliver skudt fra en spiller til en anden er der ingen orientering om, hvor de andre spillere er, bolden bliver bare skudt af sted. 

5 minutter for kampen var færdig scorede de alligevel vores kære skole. Vi sad blandt nogle af lærerne. Stemningen blev høj, spillerne løb rundt på banen og skolens elever løb rundt om banen, mens de sang og dansede. Holdet vandt kampen og gejsten var helt fantastisk. Jeg har ikke set mange fodboldkampe i mit liv, men denne stemning var helt utrolig energisk og gav smil på læben.

Vi gik fra stadion i godt humør og blev mødt af mange af skolens elever, som var helt vilde og fantastisk glade. En herlig og skøn dag J