Min mail er ude af drift, så alt, hvad I sender dertil, det ser jeg ikke rigtig :( kun en sjældent gang imellem. Men skriv endelig på Facebook :)
Det er også muligt med sms til:+232 77455803
og vores postadresse hernede er:
Caroline Damsbo
Post Box 21 - Diocese of Bo
Sierra Leone
Solen skinner og fuglene kvidrer :) En dejlig søndag morgen. Nu er der morgenmad og snart er vi på vej til kirke. Mange glade søndags smil til jer alle.
søndag den 30. oktober 2011
fredag den 28. oktober 2011
Glade børn og religion
Her er religionen en del af det offentlige rum. Mange biler er dekoreret med "Allah is Great" eller "God is God". Religionerne lever side og side uden nogen strid, men istedet med en respekt for hinanden.
Endelig lidt billeder :)
 | ||
Vi har fået flettet afrikanske fletninger og nye afrikanske kjoler. Den anden dag da vi kom på Secondary School blev vi modtaget med smil og store greetings:) Vi bliver mere og mere en del af den afrikanske kultur - både i forståelsen og udseende :)
|
tirsdag den 25. oktober 2011
Helt fantastisk tirsdag
Vi oplever en hel masse og jeg undskylder derfor for det lave aktivitetsniveau her på bloggen. Følg også lidt med på Facebook, hvor der bliver uploadet lidt billeder en gang imellem og skrevet nogle små statusser. Her følger lige en livgivende oplevelse fra min dag på Primary School.
Singing in the sun, sprællemænd og englehop
60 glade børn går på to rækker ud over skolegården. Vi har Physical Health Education(PHE), som er et fag, hvor eleverne lærer om kroppen – en form for biologi og idræt. Der er bare lige ét men. Det lærer om kroppen ved at skrive af fra tavlen og ved at få beskrevet, hvordan man laver et langt hop, men eftersom de en stor klasse og lærerne ikke nødvendigvis ved, hvordan de skal håndtere 60 elever i skolegården, så kommer undervisningen aldrig til idræt i praksis.
60 glade børn går på to rækker ud over skolegården. Vi har Physical Health Education(PHE), som er et fag, hvor eleverne lærer om kroppen – en form for biologi og idræt. Der er bare lige ét men. Det lærer om kroppen ved at skrive af fra tavlen og ved at få beskrevet, hvordan man laver et langt hop, men eftersom de en stor klasse og lærerne ikke nødvendigvis ved, hvordan de skal håndtere 60 elever i skolegården, så kommer undervisningen aldrig til idræt i praksis.
Når man rør sig, får man ny energi og derfor har jeg nu fået en PHE klasse i den praktiske del en gang om ugen J I dag var dagen hvor jeg skulle styre 60 elever i en stor skolegård. Jeg havde gjort mine skrupler over 60 energifyldte elever, men uden helt uden grund. De var helt med på at skulle lege og hoppe og danse, hvilket gjordet, at de var helt stille, mens jeg fortalte og viste hvad de skulle.
Alle eleverne stod i en flot rundkreds. Vi startede med at øve spællemænd og derefter englehop. Derefter satte vi dem efter hinanden, mens vi talte til 4. Luk øjnene og forestil dig 30 piger og 30 drenge i blå skoleuniform stå i en rundkreds rundt om dig. Smilende og grinende mens de hopper sprællemænd og englehop. Det er en helt fantastisk følelse. Deres daglige trommerom i klasseværelset blev brudt med 25 minutters hop, sang og dans. Det er noget der giver glæde og fornyet energi til læringen og livet.
Vi fortsatte med en masse sanglege med dans og fagter. Singing in the sun er skøn og der bliver lagt energi i alle fagter. If you are happy and you know it clap your hands er også altid et stort hit. Efter 5 sanglege, hvor vi havde gentaget de fleste et par gange måtte jeg melde pas. Jeg må til at oversætte nogle af alle de danske til engelsk J
Børnene er helt vilde med at synge og danse og lege. De har en helt fantastisk livsenergi, som giver mig smil og glæde i store mængder. De er bare HERLIGE at være sammen med.
mandag den 17. oktober 2011
Wow vi har været her en måned
Tiden løber af sted. Nu har vi været her i Bo i over en måned og vi oplever en masse. Når jeg går i seng om aftenen er jeg fyldt op med nye oplevelser. Dagene flyver af sted og vi bliver for hver dag mere og mere en del af den afrikanske kultur. Jeg nyder varmen og solskinsvejret, glade børn, ungdomsarbejde i udvikling, smilende mødre, regnen og tordenbrag, udfordringer med undervisningen i skolen og den afrikanske gæstfrihed. Nu har jeg endelig fået nedfældet nogle af alle mine oplevelser fra de sidste par uger – følg med i mit eventyr herunder.
Mit lokale mobilnummer:
Efter mange forskellige forsøg med vores lokale numre, har vi nu fundet frem til at dette nummer er det helt korrekte nummer til mig 00232 77455803. Det virker ofte, men der er også tit sms’er ikke går igennem. Men skriv endelig, jeg svarer tilbage på alt, hvad jeg modtager.
Opkald modtages også med store smil J
Efter mange forskellige forsøg med vores lokale numre, har vi nu fundet frem til at dette nummer er det helt korrekte nummer til mig 00232 77455803. Det virker ofte, men der er også tit sms’er ikke går igennem. Men skriv endelig, jeg svarer tilbage på alt, hvad jeg modtager.
Opkald modtages også med store smil J
En søndag med masser af oplevelser
Søndagen startede i går med en herlig morgenoplevelse. Udover vores uundværlige havregrød, så havde Kirstine stået i sit ansigtssved – det gør man, når man laver mad ved et gaskomfur i 25 graders varme – lavet lækre pandekager. De blev spist med stort velbehag, nutella, sukker og bananer. En solid morgenmad, som vi kunne leve længe på.
Søndagen startede i går med en herlig morgenoplevelse. Udover vores uundværlige havregrød, så havde Kirstine stået i sit ansigtssved – det gør man, når man laver mad ved et gaskomfur i 25 graders varme – lavet lækre pandekager. De blev spist med stort velbehag, nutella, sukker og bananer. En solid morgenmad, som vi kunne leve længe på.
Kirkegang i farvestrålende kjoler
5 minutter inden vi kørte af sted til kirke, blev den afrikanske kjole trukket på. Med kjole og opsat hår tog vi til kirke. Gudstjenesten varede 2 timer og 30 minutter, men fortvivl ej. Her danser man, mens man synger en masse lovprisningssange til Gud. Der er meget her, som er anderledes fra de gudstjenester, jeg har været en del af i Danmark. Jeg vil prøve at beskrive min oplevelse i stikord:
Børn, kvinder og mænd iklædt farvestrålende og smuk afrikansk tøj. Glansbilleder af Jesus er hængt op med gaffatape rundt omkring i kirken. Fra alteret stråler de mange plastikblomsters farver. Energisk og inderlig sang, dans og lovprisning til orgellyden fra et keyboard, som er placeret på en stol – ikke særlig ergonomisk korrekt. Oplæsning fra det gamle testamente. Kvinder iklædt hvidt tøj går rundt med indsamlingsposer og samler ind til kirkerenovation og ungdomsarbejdet. Oplæsning fra det nye testamente med slutordene “This is the word of the Lord” og menigheden svarer “Thanks be to God”. Energisk og ofte råbende prædiken fra alterstolen – nogen gange kan det føles, som om at jo højere og kraftigere der råbes, des større er troen på Gud. Salmer synges med følelse og ikke altid ifølge med melodien, hvilket er helt speciel at forsøge at synge med på; her synger man de dele af sangene, som man lige har lyst til – nogle linjer i fuld skrål, andre i mumlen. (Det skal nok opleves, for det er helt specielt.)Gudstjenesten slutter med en bøn og i fred, glæde i sindet og med Guds velsignelse går man ud af kirken, ud til en søndag til Guds ære.
Vi fik os en skæg overraskelse i går, da organisten stemte i med et ”Alle gode gaver” som postludium. Det fik mig til at sende tankerne hjem til høsten derhjemme. Vi kiggede på hinanden, smilede og sang med på dansk. Dog havde vi to dage før bladret i kirkens salmebog og fundet den engelske version, som vi nu bruger som bordvers. Omkvædet lyder:
“All good gifts around us
are send from heaven above,
then thank the Lord, O thank the Lord,
for all his love.”
5 minutter inden vi kørte af sted til kirke, blev den afrikanske kjole trukket på. Med kjole og opsat hår tog vi til kirke. Gudstjenesten varede 2 timer og 30 minutter, men fortvivl ej. Her danser man, mens man synger en masse lovprisningssange til Gud. Der er meget her, som er anderledes fra de gudstjenester, jeg har været en del af i Danmark. Jeg vil prøve at beskrive min oplevelse i stikord:
Børn, kvinder og mænd iklædt farvestrålende og smuk afrikansk tøj. Glansbilleder af Jesus er hængt op med gaffatape rundt omkring i kirken. Fra alteret stråler de mange plastikblomsters farver. Energisk og inderlig sang, dans og lovprisning til orgellyden fra et keyboard, som er placeret på en stol – ikke særlig ergonomisk korrekt. Oplæsning fra det gamle testamente. Kvinder iklædt hvidt tøj går rundt med indsamlingsposer og samler ind til kirkerenovation og ungdomsarbejdet. Oplæsning fra det nye testamente med slutordene “This is the word of the Lord” og menigheden svarer “Thanks be to God”. Energisk og ofte råbende prædiken fra alterstolen – nogen gange kan det føles, som om at jo højere og kraftigere der råbes, des større er troen på Gud. Salmer synges med følelse og ikke altid ifølge med melodien, hvilket er helt speciel at forsøge at synge med på; her synger man de dele af sangene, som man lige har lyst til – nogle linjer i fuld skrål, andre i mumlen. (Det skal nok opleves, for det er helt specielt.)Gudstjenesten slutter med en bøn og i fred, glæde i sindet og med Guds velsignelse går man ud af kirken, ud til en søndag til Guds ære.
Vi fik os en skæg overraskelse i går, da organisten stemte i med et ”Alle gode gaver” som postludium. Det fik mig til at sende tankerne hjem til høsten derhjemme. Vi kiggede på hinanden, smilede og sang med på dansk. Dog havde vi to dage før bladret i kirkens salmebog og fundet den engelske version, som vi nu bruger som bordvers. Omkvædet lyder:
“All good gifts around us
are send from heaven above,
then thank the Lord, O thank the Lord,
for all his love.”
Kirkens meninghed på hjemmebesøg
Efter kirke fik vi muligheden for gå med ungdomsgruppen på hjemme besøg hos en familie, hvor manden er i fængsel. Her sker det ofte, at menigheden går på hjemmebesøg for at bede og vise, at de tænker på dem, som ikke har det så nemt. Som her, hvor manden er i fængsel eller familie, hvor der er sygdom. Vi var ca. 12 unge fra kirken, som sammen tog på besøg hos familien. Mandens familie stod i døren og tog pænt i mod os. Vi tog plads i den flotte stue med bordeauxrøde stole, billeder i rammer af familien hængende hele vejen rundt i stuen og plastikblomster. Vi sang et par lovsange, hvorefter der blev læst et stykke op fra bibelen. Vi sluttede af med en bøn. En bøn for familien og en bøn om, at dommerne må dømme retfærdigt.
Det var en helt speciel oplevelse. Som en del af kirkens menighed er man en del af et fællesskab, som ikke bare er i kirken, men et fællesskab, som besøger sine brødre og søstre, for at vise og dele Guds kærlighed. Her er fællesskabet i kirken og troen på Gud det højeste, så hvis man er en del af kirkens menighed, så er man som brødre og søstre – en stor familie, som alle er ét i Kristus.
Efter kirke fik vi muligheden for gå med ungdomsgruppen på hjemme besøg hos en familie, hvor manden er i fængsel. Her sker det ofte, at menigheden går på hjemmebesøg for at bede og vise, at de tænker på dem, som ikke har det så nemt. Som her, hvor manden er i fængsel eller familie, hvor der er sygdom. Vi var ca. 12 unge fra kirken, som sammen tog på besøg hos familien. Mandens familie stod i døren og tog pænt i mod os. Vi tog plads i den flotte stue med bordeauxrøde stole, billeder i rammer af familien hængende hele vejen rundt i stuen og plastikblomster. Vi sang et par lovsange, hvorefter der blev læst et stykke op fra bibelen. Vi sluttede af med en bøn. En bøn for familien og en bøn om, at dommerne må dømme retfærdigt.
Det var en helt speciel oplevelse. Som en del af kirkens menighed er man en del af et fællesskab, som ikke bare er i kirken, men et fællesskab, som besøger sine brødre og søstre, for at vise og dele Guds kærlighed. Her er fællesskabet i kirken og troen på Gud det højeste, så hvis man er en del af kirkens menighed, så er man som brødre og søstre – en stor familie, som alle er ét i Kristus.
Fantastisk afrikansk gæstfrihed i skyggen af et pæretræ
Vi var blevet inviteret på besøg hos Kalvina, som er en del af ungdomsgruppen. Hun var med os på markedet i lørdags for at købe stof til nye afrikanske kjoler. Da hun fortalte, at hun har 50 forskellige kjoler, spærrede vi øjnene op og trak på smilebåndet. Hun spurgte, om vi ville besøge hende og se hendes kjolekuffert, og det kan 3 piger ikke sige nej til.
Vi kørte ud af midtbyen og ud af små humpede veje. Til sidst parkerede vi bilen og gik det sidste stykke. Vi var kommet ud, hvor man ikke kunne høre bilerne og hvor husene ikke lå så tæt. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vi gik under palmetræer og gennem flotte grønne planter. Så kom vi til Kalvinas hus. Et gult hus med masser af dejligt udenoms areal, hvor de har et stykke jord, hvor de dyrker majs, cassava leaves og potato leaves. Ved siden af deres smukke hus står et stort, flot pæretræ. Vi satte os i skyggen af træet. Kalvinas lillebror kom med en tallerken cring cring med ris – det er en tredje bladsort, som sierra leonerne er helt vilde med.
Kalvina bor sammen med sin mor og 2 brødre. Hendes mor er en glad og smilende kvinde, som er meget gæstfri. Brødrene er snaksalige og venlige. Det var en skøn eftermiddag på besøg hos en familie, som ikke har meget, men som bor i et fint hus og som er taknemlige over livet og udstråler en stor livsglæde.
Vi var blevet inviteret på besøg hos Kalvina, som er en del af ungdomsgruppen. Hun var med os på markedet i lørdags for at købe stof til nye afrikanske kjoler. Da hun fortalte, at hun har 50 forskellige kjoler, spærrede vi øjnene op og trak på smilebåndet. Hun spurgte, om vi ville besøge hende og se hendes kjolekuffert, og det kan 3 piger ikke sige nej til.
Vi kørte ud af midtbyen og ud af små humpede veje. Til sidst parkerede vi bilen og gik det sidste stykke. Vi var kommet ud, hvor man ikke kunne høre bilerne og hvor husene ikke lå så tæt. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vi gik under palmetræer og gennem flotte grønne planter. Så kom vi til Kalvinas hus. Et gult hus med masser af dejligt udenoms areal, hvor de har et stykke jord, hvor de dyrker majs, cassava leaves og potato leaves. Ved siden af deres smukke hus står et stort, flot pæretræ. Vi satte os i skyggen af træet. Kalvinas lillebror kom med en tallerken cring cring med ris – det er en tredje bladsort, som sierra leonerne er helt vilde med.
Kalvina bor sammen med sin mor og 2 brødre. Hendes mor er en glad og smilende kvinde, som er meget gæstfri. Brødrene er snaksalige og venlige. Det var en skøn eftermiddag på besøg hos en familie, som ikke har meget, men som bor i et fint hus og som er taknemlige over livet og udstråler en stor livsglæde.
De mange glæder
Glæden ved lys og elektricitet
Elektricitet er ikke altid en selvfølge hernede. Det første stykke tid, brød vi altid ud i et ”ØV, nu ikke igen”, men nu kigger vi på hinanden, smiler og tænder stearinlysene og pandelamperne. Så bliver der hyggestemning og nogle gange sænker trætheden sig over os. Jeg kan snild sove kl. 21.30, når den mørket har indtaget huset, så vågner jeg til gengæld tidligt om morgenen og er i fuld firspring til en ny eventyrsdag.
Elektricitet er ikke altid en selvfølge hernede. Det første stykke tid, brød vi altid ud i et ”ØV, nu ikke igen”, men nu kigger vi på hinanden, smiler og tænder stearinlysene og pandelamperne. Så bliver der hyggestemning og nogle gange sænker trætheden sig over os. Jeg kan snild sove kl. 21.30, når den mørket har indtaget huset, så vågner jeg til gengæld tidligt om morgenen og er i fuld firspring til en ny eventyrsdag.
Peace field – natur idyl
Den smukkeste og mest stemningsfulde oplevelse her i Sierra Leone, var den dag vi blev vist rundt i Peace Field. Navnet siger lidt sig selv. Peace Field er et fantastisk idyllisk landskab med fuglefløjt, stilhed, ingen vejstøj, solskin, små hytter til markarbejderne, grønt og frodigt så langt øjet rakte. Det var som at åbne en dør og træde ind i et helt nyt afrikansk rum. Vi vandrede af små stier i denne natur idyl. Vi var på tur mod kirkens rismark, som er et projekt, hvor kirken tjener penge til forskellige fredsprojekter. I marken var ansat en rispasser til at tage sig af risene og ukrudtet. Han gik helt for sig selv ude i denne idyl. Dette store grønne område omringede os med fred, ro og ny energi. A beautiful and peaceful place.
Den smukkeste og mest stemningsfulde oplevelse her i Sierra Leone, var den dag vi blev vist rundt i Peace Field. Navnet siger lidt sig selv. Peace Field er et fantastisk idyllisk landskab med fuglefløjt, stilhed, ingen vejstøj, solskin, små hytter til markarbejderne, grønt og frodigt så langt øjet rakte. Det var som at åbne en dør og træde ind i et helt nyt afrikansk rum. Vi vandrede af små stier i denne natur idyl. Vi var på tur mod kirkens rismark, som er et projekt, hvor kirken tjener penge til forskellige fredsprojekter. I marken var ansat en rispasser til at tage sig af risene og ukrudtet. Han gik helt for sig selv ude i denne idyl. Dette store grønne område omringede os med fred, ro og ny energi. A beautiful and peaceful place.
Den afrikanske hverdag omslutter os
Tid & planlægning - en helt anden faktor
Her går tingene i afrikansk tid og det er meget anderledes end vores danske tid, hvor alt starter til tiden. Vi har uret, men sierra leonerne har tiden. Ikke nogen travlhed - når vi det ikke i dag, så når vi det nok i morgen. Vi får ofte uventet besøg, for kommer nogle af de unge fra ungdomsgruppen lige forbi vores villa, så banker de på og kommer indenfor. Ofte bliver de et par timer.
Det er dejligt med besøg, selvom vi ikke altid får lavet alt det vi egentlig havde i sinde den dag. Når de kommer forbi på uanmeldt besøg, kommer de ofte alene. Dette giver os mulighed for at få nogle rigtig gode snakke. Den anden dag havde vi besøg af Smith, som arbejder på kirkens kontor samt er en del af ungdomsgruppen her i Bo. Han kom lige forbi og vi snakkede om vores oplevelser og indtryk af Sierra Leone. Samtalen kom på et tidspunkt ind på forskellene ved at være kristen i Sierra Leone og Danmark. Det er ikke et emne, man lige snakker tyndt, for der er rigtig meget forskel. Hans øjenbryn hævede sig, da vi fortalte, at mange kristne unge ikke er i kirke hver søndag, men at vi udlever det kristne fællesskab i ungdomsgrupper hver uge og at det for os kan være kirke. Der er mange forskellige måder at være kristen og kirke.
Her går tingene i afrikansk tid og det er meget anderledes end vores danske tid, hvor alt starter til tiden. Vi har uret, men sierra leonerne har tiden. Ikke nogen travlhed - når vi det ikke i dag, så når vi det nok i morgen. Vi får ofte uventet besøg, for kommer nogle af de unge fra ungdomsgruppen lige forbi vores villa, så banker de på og kommer indenfor. Ofte bliver de et par timer.
Det er dejligt med besøg, selvom vi ikke altid får lavet alt det vi egentlig havde i sinde den dag. Når de kommer forbi på uanmeldt besøg, kommer de ofte alene. Dette giver os mulighed for at få nogle rigtig gode snakke. Den anden dag havde vi besøg af Smith, som arbejder på kirkens kontor samt er en del af ungdomsgruppen her i Bo. Han kom lige forbi og vi snakkede om vores oplevelser og indtryk af Sierra Leone. Samtalen kom på et tidspunkt ind på forskellene ved at være kristen i Sierra Leone og Danmark. Det er ikke et emne, man lige snakker tyndt, for der er rigtig meget forskel. Hans øjenbryn hævede sig, da vi fortalte, at mange kristne unge ikke er i kirke hver søndag, men at vi udlever det kristne fællesskab i ungdomsgrupper hver uge og at det for os kan være kirke. Der er mange forskellige måder at være kristen og kirke.
En del af et spændende Afrika
Her i Sierra Leone er det eneste fuldt private deres huse. Selvom der er et område omkring hvert hus med en brønd, et sted, hvor de kan vaske dig – dvs. et afskærmet område med gamle metalplader, hvor de medbringer en spand med vand (for der er ikke nogen bruser), et overdækket ildsted – også kaldt (alternativt) køkken, samt en masse snore med vasketøj, ja så er det ikke mere privat end at vi kan gå ind under tørresnore og forbi bålsteder på vores vej mod markedet.
De første gange vi vandrede tværs igennem, havde vi samme følelse, som vandrede vi i Danmark igennem en hæk, ind i en have og ud på den anden side. Her i Sierra Leone går man den nærmeste vej, og det er ofte ad små stier forbi kvinder, som laver mad, børn som bliver vasket og drenge som står med vaskebræt, vand og sæbe og er i fuld gang med dagens tøjvask. Så snart vi ikke befinder os på hovedgade, befinder vi os lige mit i den sierra leonske kultur. Når vi går på markedet kan vi gå af mange forskellige smutveje indimellem alle husene. Det er helt fantastisk at gå rundt og iagttage den levende afrikanske kultur.
Her i Sierra Leone er det eneste fuldt private deres huse. Selvom der er et område omkring hvert hus med en brønd, et sted, hvor de kan vaske dig – dvs. et afskærmet område med gamle metalplader, hvor de medbringer en spand med vand (for der er ikke nogen bruser), et overdækket ildsted – også kaldt (alternativt) køkken, samt en masse snore med vasketøj, ja så er det ikke mere privat end at vi kan gå ind under tørresnore og forbi bålsteder på vores vej mod markedet.
De første gange vi vandrede tværs igennem, havde vi samme følelse, som vandrede vi i Danmark igennem en hæk, ind i en have og ud på den anden side. Her i Sierra Leone går man den nærmeste vej, og det er ofte ad små stier forbi kvinder, som laver mad, børn som bliver vasket og drenge som står med vaskebræt, vand og sæbe og er i fuld gang med dagens tøjvask. Så snart vi ikke befinder os på hovedgade, befinder vi os lige mit i den sierra leonske kultur. Når vi går på markedet kan vi gå af mange forskellige smutveje indimellem alle husene. Det er helt fantastisk at gå rundt og iagttage den levende afrikanske kultur.
Få dig dagens grin
Afrikanere og sjove udtalelser
Den anden dag da vi var på Secondary School var der en lære, som fik min mailadresse. Ja, hvad han skulle bruge den til det ved jeg ikke, for de har så langsomt internet hernede, at mail ikke virker som en særlig hurtig kommunikationsmulighed, men han fik adressen og blev glad. Da jeg så to dage efter kommer ud på skolen igen, kommer manden imod mig og siger ”You did’nt give me your password”. Jeg kigger og på Kirstine og smiler. Jeg prøver at forklare den rare mand, at det ikke er meningen han skal ind på i min mailboks, men at adressen er til at sende mails til. Mande står uforstående. Mon han overhovedet ved, hvad en mailadresse er? Kirstine, Johanna og jeg trak på smilebåndet og ventede med at flække sammen af grin til vi fik os sat ind i bilen.
Den anden dag da vi var på Secondary School var der en lære, som fik min mailadresse. Ja, hvad han skulle bruge den til det ved jeg ikke, for de har så langsomt internet hernede, at mail ikke virker som en særlig hurtig kommunikationsmulighed, men han fik adressen og blev glad. Da jeg så to dage efter kommer ud på skolen igen, kommer manden imod mig og siger ”You did’nt give me your password”. Jeg kigger og på Kirstine og smiler. Jeg prøver at forklare den rare mand, at det ikke er meningen han skal ind på i min mailboks, men at adressen er til at sende mails til. Mande står uforstående. Mon han overhovedet ved, hvad en mailadresse er? Kirstine, Johanna og jeg trak på smilebåndet og ventede med at flække sammen af grin til vi fik os sat ind i bilen.
En anden dag, hvor jeg sad og observerede en Language Art time – engelsk læsning og skrivning – kom det fra læren: ”Your book is your friend, not your enemy”. Jeg trak på smilebåndet og glædede mig over lærens tackling af en situation med en lidt ukoncentreret elev.
Gode råd erfaret i Sierra Leone
Efter 4 uger i Sierra Leone har vi nu erfaret, at der er nogle gode råd, som man bør tage med sig på sin vej. Jeg vil lige dele nogle af dem med jer her.
Efter 4 uger i Sierra Leone har vi nu erfaret, at der er nogle gode råd, som man bør tage med sig på sin vej. Jeg vil lige dele nogle af dem med jer her.
- Put ikke chili i øjet! Det klør og er ikke særlig rart. Hvis dette skulle ske, find da straks den liter store linse-saltvandsvæske frem og dryp da saltvand i øjet til kløen er holdt op.
- Husk din gasovn med kanelsnegle i! Stil altid et ur, når du har tændt for din gasovn. Der er ikke noget mere øv, end at komme i tanke om kanelsneglene 30 min. efter de skulle have været ude af ovnen. Ty ikke til tudekiks, men bland en ordentlig gang glasur, skrap det sorte af kanelsneglene, put glasur på og spis med smil på læben og tanken om, at dette lader du aldrig ske igen.
- Banan kan gøre næsten enhver ret godJ Put banan i din morgenpandekage sammen med kanel og æg – mums og det kan kun blive en god dag. Kom banan i karrysovsen, når du for 4. gang på samme uge ikke kan være mere kreativ end brugen af få krydderier. Bag banankage og glæd dine venner og gæster.
Flere oplevelser følger snarest fra mit eventyr i et dejlig varmt afrikansk land. Mange store smil hernede fra :)
Adresse:
Vi ved endnu ikke, hvor sikkert det er at sende post. Men her er adressen.
Att. TO Danish Volounteer Caroline Damsbo
Bo Anglican Diocese
Post box 21, Bo
Sierra Leone
Vi ved endnu ikke, hvor sikkert det er at sende post. Men her er adressen.
Att. TO Danish Volounteer Caroline Damsbo
Bo Anglican Diocese
Post box 21, Bo
Sierra Leone
mandag den 3. oktober 2011
Kulturchok, vandpytter og pandelamper
Jubii Internet
Nu er der endelig en lille stund til endnu engang at bevæge sig ud i den dejlige varme for at gå ned mod Mars Internet Café i håbet om, at internettet i dag virker. Sierra Leone er et land med meget dårlig internetforbindelse, så derfor skal I ikke forvente blogindlæg så ofte, men jeg vil prøve at holde jer opdaterede på alt det spændende jeg oplever, så når der sker noget her på bloggen, så bliver der en del kapitler af mit sierra leonske eventyr.
Nu er der endelig en lille stund til endnu engang at bevæge sig ud i den dejlige varme for at gå ned mod Mars Internet Café i håbet om, at internettet i dag virker. Sierra Leone er et land med meget dårlig internetforbindelse, så derfor skal I ikke forvente blogindlæg så ofte, men jeg vil prøve at holde jer opdaterede på alt det spændende jeg oplever, så når der sker noget her på bloggen, så bliver der en del kapitler af mit sierra leonske eventyr.
Varme, skybrud og en meget kaotisk sierra leonsk lufthavn
Vi havde ikke trådt mere end 20 skridt på Freetown Lufthavns landingsbane og kørt 100 m i lufthavnsbus før første kulturchok sprang i hovedet på mig. Himmelen havde åbnet sig og det regnede med kraftig regn og jeg løb hurtigt ind i modtagelseshallen. Her var ekstremt varmt og en meget høj luftfugtighed og der var total kaos i hele hallen. Vi skulle straks igennem tjek-in, hvor pas og visum blev godkendt. Varmen var steget mig til hovedet og jeg skulle virkelig holde tungen lige i munden for at holde øje med min bagage på bagagebåndet – vi stod som sild i en tønde. Det var en lettelse, da vores bagage dukkede op og vi vandrede forbi tolden og ud for at finde vores chauffør. AFRIKA IN TOUCH stod der på et skilt – Yes det var vores chauffør. Det var sen eftermiddag og vi var rimelig trætte og næste tømt for energi.
Efter en aftensmad bestående af kiks og cola og en sejltur over til Freetown by, fandt chaufføren stedet, hvor vi skulle overnatte. Trætheden havde for alvor fanget mig, for jeg havde ikke sovet i over 30 timer. Efter en dejlig lang nattesøvn kørte vi dagen efter 5 timers kørsel af fine veje til Bo. Sierra Leone har et godt vejnet, hvilket er prisværdigt, når man har hørt om de ofte hullede veje i Afrika.
Vi havde ikke trådt mere end 20 skridt på Freetown Lufthavns landingsbane og kørt 100 m i lufthavnsbus før første kulturchok sprang i hovedet på mig. Himmelen havde åbnet sig og det regnede med kraftig regn og jeg løb hurtigt ind i modtagelseshallen. Her var ekstremt varmt og en meget høj luftfugtighed og der var total kaos i hele hallen. Vi skulle straks igennem tjek-in, hvor pas og visum blev godkendt. Varmen var steget mig til hovedet og jeg skulle virkelig holde tungen lige i munden for at holde øje med min bagage på bagagebåndet – vi stod som sild i en tønde. Det var en lettelse, da vores bagage dukkede op og vi vandrede forbi tolden og ud for at finde vores chauffør. AFRIKA IN TOUCH stod der på et skilt – Yes det var vores chauffør. Det var sen eftermiddag og vi var rimelig trætte og næste tømt for energi.
Efter en aftensmad bestående af kiks og cola og en sejltur over til Freetown by, fandt chaufføren stedet, hvor vi skulle overnatte. Trætheden havde for alvor fanget mig, for jeg havde ikke sovet i over 30 timer. Efter en dejlig lang nattesøvn kørte vi dagen efter 5 timers kørsel af fine veje til Bo. Sierra Leone har et godt vejnet, hvilket er prisværdigt, når man har hørt om de ofte hullede veje i Afrika.
Pandelampe, gasovn & husdyr
Fire danske volontører er flyttet ind i den blå villa
Jeg vil nu byde jer velkommen til vores blå villa, som ligger lige ud til ringgaden i Bo. Vi har egen privatchauffør, som kører os sikkert til skole og kirke og som henter os, når vi har handlet stort ind. Vi har en dagvagt/hushjælp, som passer på vores hus i dagtimerne. Han vasker vores tøj, gør rent, vasker op og ikke mindst henter kokosnødder i vores 10 meter høje palme. Derudover har vi en nattevagt, som passer på villaens matrikel, mens vi sover trygt og godt i vores senge.
Jeg vil nu byde jer velkommen til vores blå villa, som ligger lige ud til ringgaden i Bo. Vi har egen privatchauffør, som kører os sikkert til skole og kirke og som henter os, når vi har handlet stort ind. Vi har en dagvagt/hushjælp, som passer på vores hus i dagtimerne. Han vasker vores tøj, gør rent, vasker op og ikke mindst henter kokosnødder i vores 10 meter høje palme. Derudover har vi en nattevagt, som passer på villaens matrikel, mens vi sover trygt og godt i vores senge.
Vores store hus – derfor kaldt villaen – er blåt uden på og har gule vægge inden i. Rundt om villaen er der en stor beton mur med glas og hegn i toppen, så man som uvedkommen gæst ikke kan kravle over. Denne konstruktion giver sammen med vores vagt en dejlig tryghedsfornemmelse.
Villaen er omkring 200 m2 ud af de nok i alt 700 m2 grund. Uden for vores temmelig store køkken – som er udstyret med et yderst fantastisk gaskomfur, som vi kan kreere noget ala danske retter på – har vi en overdækket terrasse på knap 100 m2. Vi har hver et dejligt stort værelse, som med de små 20 m2 er indrettet med en seng, en havestol og et skab.
Her er dejlig med plads, men det sætter også tankerne i gang, når man bor i et kæmpe hus midt i Sierra Leone, hvor rigtig mange bor 10-15 mennesker på meget mindre plads. Rundt om vores matrikel er små boder, meget mindre huse, snedkerværksteder, mekanikere og en masse børn, som render rundt og leger – altid med smil på læberne. Jeg glæder mig til at blive en del af denne spændende og enormt anderledes kultur.
Villaen er omkring 200 m2 ud af de nok i alt 700 m2 grund. Uden for vores temmelig store køkken – som er udstyret med et yderst fantastisk gaskomfur, som vi kan kreere noget ala danske retter på – har vi en overdækket terrasse på knap 100 m2. Vi har hver et dejligt stort værelse, som med de små 20 m2 er indrettet med en seng, en havestol og et skab.
Her er dejlig med plads, men det sætter også tankerne i gang, når man bor i et kæmpe hus midt i Sierra Leone, hvor rigtig mange bor 10-15 mennesker på meget mindre plads. Rundt om vores matrikel er små boder, meget mindre huse, snedkerværksteder, mekanikere og en masse børn, som render rundt og leger – altid med smil på læberne. Jeg glæder mig til at blive en del af denne spændende og enormt anderledes kultur.
Dansk modtagelse
Modtagelsen i villaen var helt fantastisk. Vi fik nemlig æren af at blive brudt velkommen af selveste volontørkoordinatoren - Jakob Stensig, børne- og ungdomsmedarbejderen - Vibeke Christoffersen, samt lederen af Afrika In Touch – Poul. Selv rejste vi fra Danmark sammen med formanden for Afrika In Touch – Jakob Swartz, hvilket var til stor hjælp for os volontører i vores første møde med den sierra leonske kultur. Det er skønt med dansk selskab både i villaen og i vores intro uger, hvor vi er blevet præsenteret for kirkekontorets medarbejdere, ungdomsarbejdet og har besøgt kirker og skoler.
Modtagelsen i villaen var helt fantastisk. Vi fik nemlig æren af at blive brudt velkommen af selveste volontørkoordinatoren - Jakob Stensig, børne- og ungdomsmedarbejderen - Vibeke Christoffersen, samt lederen af Afrika In Touch – Poul. Selv rejste vi fra Danmark sammen med formanden for Afrika In Touch – Jakob Swartz, hvilket var til stor hjælp for os volontører i vores første møde med den sierra leonske kultur. Det er skønt med dansk selskab både i villaen og i vores intro uger, hvor vi er blevet præsenteret for kirkekontorets medarbejdere, ungdomsarbejdet og har besøgt kirker og skoler.
Edderkoppemord og massedrab af myrer
En søndag eftermiddag blev der opdaget et massemord på vores terrasse. Hundredvis af myrer blev søndag den 25. september fundet myrdet i en tværgående arbejdsvej over terrassegulvet. De havde helt sikkert haft gang i at indsamle føde til deres myretue, idet to ukendte mordere sandsynligvis havde sneget sig ind med en giftdåse. Ingen kan helt identificere massemordene af disse myrer, men vidner siger, det var to listende hunkønsvæsener.
Yderlige mord er begået i den blå villa. Inden for de sidste to dage er to edderkopper forsvundet helt fra husdyrantallet. Mordvåbenet er måske identificeret, eftersom en vandflaske og en kost er fundet tæt på gerningsstedet. Nogle af husets beboere kan sandsynligvis ikke lide at holde edderkopper og har derfor fået nogen til at udrydde gerningsstedet for edderkopper. Ingen synes dog tilsyneladende ikke, at savne disse forsvundne dyr!
En søndag eftermiddag blev der opdaget et massemord på vores terrasse. Hundredvis af myrer blev søndag den 25. september fundet myrdet i en tværgående arbejdsvej over terrassegulvet. De havde helt sikkert haft gang i at indsamle føde til deres myretue, idet to ukendte mordere sandsynligvis havde sneget sig ind med en giftdåse. Ingen kan helt identificere massemordene af disse myrer, men vidner siger, det var to listende hunkønsvæsener.
Yderlige mord er begået i den blå villa. Inden for de sidste to dage er to edderkopper forsvundet helt fra husdyrantallet. Mordvåbenet er måske identificeret, eftersom en vandflaske og en kost er fundet tæt på gerningsstedet. Nogle af husets beboere kan sandsynligvis ikke lide at holde edderkopper og har derfor fået nogen til at udrydde gerningsstedet for edderkopper. Ingen synes dog tilsyneladende ikke, at savne disse forsvundne dyr!
Hverdagsrutiner sætter tingene i nye perspektiver
Vækkeuret ringer 2 timer efter imamen har kaldt til bøn i moskeen – imamen kalder kl. 5.00. Vi kan være uheldige, at der ikke er strøm og at vi derfor bliver nød til at påtage os en pandelamp for at finde ud på badeværelset. Hvis vandbeholderen er fuld, så kommer der en fin slat vand ud af brusehovedet til at kunne vaske sig, men ofte skal bruserens lille stråle suppleres med spand og en kop, så sæben kan blive skyllet ordentlig ud af håret og sveden skrubbet af kroppen. Det tager lige lidt længere tid, at gå i bad her, men hvor er det skønt, vi har muligheden for at gå i bad, hver eneste dag. Vi skal kun lige uden for vores egen matrikel, så foregår bad i en balje udenfor.
Vækkeuret ringer 2 timer efter imamen har kaldt til bøn i moskeen – imamen kalder kl. 5.00. Vi kan være uheldige, at der ikke er strøm og at vi derfor bliver nød til at påtage os en pandelamp for at finde ud på badeværelset. Hvis vandbeholderen er fuld, så kommer der en fin slat vand ud af brusehovedet til at kunne vaske sig, men ofte skal bruserens lille stråle suppleres med spand og en kop, så sæben kan blive skyllet ordentlig ud af håret og sveden skrubbet af kroppen. Det tager lige lidt længere tid, at gå i bad her, men hvor er det skønt, vi har muligheden for at gå i bad, hver eneste dag. Vi skal kun lige uden for vores egen matrikel, så foregår bad i en balje udenfor.
Madoplevelser på gasovn i pandelampens skær
Enhver god morgen i den blå villa starter med en god gang havregrød. Hvis det er en speciel morgen, så bliver der serveret brød med nutella og bananer samt en lækker morgen-banan-æg-kanel-pandekage, som er et kæmpe hit J Frokosten midt på dagen - ofte først ved 15-tiden – besår tit af kogt ris, serverer med karrysovs. Sovsen er nogle gange twistet med kokosmælk og hvis vi er rigtig i godt madlavningshumor, så laver vi lækre kyllingelår til. Aftensmaden står tit på pasta og tomatsovs, som med kyllingepølser kan blive en næsten dansk ret. Den anden dag fandt vi kartofler, så som tiden går, kan vi lave flere og flere danskagtige retter af tingene fra det afrikanske marked.
Alt bliver lige lidt mere hyggeligt, når strømmen går og vi med hver vores pandelamper render rundt og ligner muldvarper, mens der skæres løg, røres i gryden på gasovnen og ikke mindst når bordet dækkes med pandelamper og stearinlys.
Vi kommer tæt på den sierra leonske kultur
Enhver god morgen i den blå villa starter med en god gang havregrød. Hvis det er en speciel morgen, så bliver der serveret brød med nutella og bananer samt en lækker morgen-banan-æg-kanel-pandekage, som er et kæmpe hit J Frokosten midt på dagen - ofte først ved 15-tiden – besår tit af kogt ris, serverer med karrysovs. Sovsen er nogle gange twistet med kokosmælk og hvis vi er rigtig i godt madlavningshumor, så laver vi lækre kyllingelår til. Aftensmaden står tit på pasta og tomatsovs, som med kyllingepølser kan blive en næsten dansk ret. Den anden dag fandt vi kartofler, så som tiden går, kan vi lave flere og flere danskagtige retter af tingene fra det afrikanske marked.
Alt bliver lige lidt mere hyggeligt, når strømmen går og vi med hver vores pandelamper render rundt og ligner muldvarper, mens der skæres løg, røres i gryden på gasovnen og ikke mindst når bordet dækkes med pandelamper og stearinlys.
Vi kommer tæt på den sierra leonske kultur
Kasawa Leaves – en sierra leonsk bladspecialitet
Vi er blevet taget godt imod af kirkens medlemmer og deres ungdomsgruppe. De har været meget engagerede i at lære os at lære at lave afrikansk mad og ikke mindst spise det. Vi har lært at lave den nok mest sierra leonske ret Saki, som består af Kasawa Leaves, som er en bladsort, som her er rigtig mange af og som bruges i deres afrikanske retter. De fleste sierra leonske måltider består af disse Kasawa Leaves.
Denne Saki ret består af en masse ris, som har denne Kasawa Leaves ”sovs” ovenpå. ”Sovsen” består af fisk, palmeolie, som også er en sierra leonsk hovedingrediens, og ikke mindst af en masse Kasawa Leaves. Som alle andre afrikanske retter spises denne ret direkte fra fadet, hvor alle, som deltager i måltidet, tager en stor håndfuld ris og sovs og putter ind i munden. Vi skal lige vænne os til denne måde at spise på, det er ikke helt som kniv og gaffel.
Vi er blevet taget godt imod af kirkens medlemmer og deres ungdomsgruppe. De har været meget engagerede i at lære os at lære at lave afrikansk mad og ikke mindst spise det. Vi har lært at lave den nok mest sierra leonske ret Saki, som består af Kasawa Leaves, som er en bladsort, som her er rigtig mange af og som bruges i deres afrikanske retter. De fleste sierra leonske måltider består af disse Kasawa Leaves.
Denne Saki ret består af en masse ris, som har denne Kasawa Leaves ”sovs” ovenpå. ”Sovsen” består af fisk, palmeolie, som også er en sierra leonsk hovedingrediens, og ikke mindst af en masse Kasawa Leaves. Som alle andre afrikanske retter spises denne ret direkte fra fadet, hvor alle, som deltager i måltidet, tager en stor håndfuld ris og sovs og putter ind i munden. Vi skal lige vænne os til denne måde at spise på, det er ikke helt som kniv og gaffel.
Afrikanske kjoler og utrolig dans
Der gik ikke mange dagen, inden vi havde bevæget os på markedet for at købe stof til afrikanske kjole, så vi kan blive en del af den afrikanske kultur. Vi har haft disse kjoler på i kirke og til en danseeftermiddag, hvor vi oplevede, hvor meget afrikanere kan bevæge deres kroppe. Vi måtte efter få minutter smide skoende og prøve at følge med de afrikanske fødder, som flyttede sig i et temmelig hurtigt tempo. Vi måtte bare følge med, så godt vi kunne. Det gav meget grin blandt tilskuerne og der kom flere og flere til. Der er lidt vej endnu, til vi har lært at bevæge vores hofter som disse imponerende sierra leonere kan. De har nærmest kun lige lært at rejse sig som barn, før de bliver oplært i dans og bevægelse af hele deres krop. Det var en sjov og underholdende eftermiddag, hvor vi virkelig fik gjort os til grin, med vores firkantede og ikke særlig smidige dansemoves, men sjovt det må jeg sige det var.
Der gik ikke mange dagen, inden vi havde bevæget os på markedet for at købe stof til afrikanske kjole, så vi kan blive en del af den afrikanske kultur. Vi har haft disse kjoler på i kirke og til en danseeftermiddag, hvor vi oplevede, hvor meget afrikanere kan bevæge deres kroppe. Vi måtte efter få minutter smide skoende og prøve at følge med de afrikanske fødder, som flyttede sig i et temmelig hurtigt tempo. Vi måtte bare følge med, så godt vi kunne. Det gav meget grin blandt tilskuerne og der kom flere og flere til. Der er lidt vej endnu, til vi har lært at bevæge vores hofter som disse imponerende sierra leonere kan. De har nærmest kun lige lært at rejse sig som barn, før de bliver oplært i dans og bevægelse af hele deres krop. Det var en sjov og underholdende eftermiddag, hvor vi virkelig fik gjort os til grin, med vores firkantede og ikke særlig smidige dansemoves, men sjovt det må jeg sige det var.
Kulturer møder hinanden
Her i Sierra Leone er fordelingen af religioner ca. 30 % kristne og 60% muslimer. Religioner lever side om side uden konflikter og strid. Det er spændende at opleve, hvordan kristne og muslimer accepterer hinandens tro. Vi var på besøg på statens hospital i Bo. Det var spændende at se, hele hospitalssystemet. På indgangen til hospitalet var der malet et kors, som symboliserer kristendommen og ved siden af en halvmåne, som symboliserer islam. Religion er en naturlig del af det offentlige rum og her er plads til dem begge uden nogens skepsis. Det er fantastisk og spændende.
Her i Sierra Leone er fordelingen af religioner ca. 30 % kristne og 60% muslimer. Religioner lever side om side uden konflikter og strid. Det er spændende at opleve, hvordan kristne og muslimer accepterer hinandens tro. Vi var på besøg på statens hospital i Bo. Det var spændende at se, hele hospitalssystemet. På indgangen til hospitalet var der malet et kors, som symboliserer kristendommen og ved siden af en halvmåne, som symboliserer islam. Religion er en naturlig del af det offentlige rum og her er plads til dem begge uden nogens skepsis. Det er fantastisk og spændende.
Cleaning Saturday
Den sidste lørdag i måneden er der rengørings lørdag. Dette betyder, at der gøres rent indtil kl. 10 og, at man derfor ikke må vise sig på gaden denne lørdag før efter kl. 10. Det er den bedste morgen i måneden. Der er ingen dyttende biler, ingen tidligt besøgende gæster, men tid til at være os selv og tid til en skøn nattesøvn uden morgenstøj. Dejlig lørdag morgen.
Den sidste lørdag i måneden er der rengørings lørdag. Dette betyder, at der gøres rent indtil kl. 10 og, at man derfor ikke må vise sig på gaden denne lørdag før efter kl. 10. Det er den bedste morgen i måneden. Der er ingen dyttende biler, ingen tidligt besøgende gæster, men tid til at være os selv og tid til en skøn nattesøvn uden morgenstøj. Dejlig lørdag morgen.
Oplevelsesrigt besøg hos afrikansk familie
Et af de største afrikanske indtryk indtil nu var den dag, vi var på besøg hos en af pigerne fra ungdomsgruppen, Elisabeth. Vi blev inviteret indenfor i deres lille hus, hvor der i stuen var stole rundt ved væggene. På 3 af stolene sad der nogle store bamser. I luftet hang en masse kristne bøger over snore på kryds og tværs under hele luftet. På et bord og i loftet var en masse glitterstrimler, som var der pyntet op til juleaften. Efter et view i stuen, blev vi vist udenfor, hvor vi blev præsenteret for Elisabeths familie bestående af forældrene, brødre, søstre og nogle af Elisabeths niecer. De bor alle sammen under samme hustag.
Der blev serveret to traditionelle afrikanske retter, hvorefter en masse dans gik i gang. Dette tiltrak en masse folk fra området, flere greb en spand eller balje og begyndte at tromme rytmer, mens små og store dansede. Helt utrolig og amazing, at opleve sådan en livsglæde i dans, samtaler og smil. Den afrikanske kultur er meget gæstfri. Jeg glæder mig til endnu flere oplever, hvor vi bliver en del af kulturen med dens forskelligheder, finurligheder og livsglæde.
Et af de største afrikanske indtryk indtil nu var den dag, vi var på besøg hos en af pigerne fra ungdomsgruppen, Elisabeth. Vi blev inviteret indenfor i deres lille hus, hvor der i stuen var stole rundt ved væggene. På 3 af stolene sad der nogle store bamser. I luftet hang en masse kristne bøger over snore på kryds og tværs under hele luftet. På et bord og i loftet var en masse glitterstrimler, som var der pyntet op til juleaften. Efter et view i stuen, blev vi vist udenfor, hvor vi blev præsenteret for Elisabeths familie bestående af forældrene, brødre, søstre og nogle af Elisabeths niecer. De bor alle sammen under samme hustag.
Der blev serveret to traditionelle afrikanske retter, hvorefter en masse dans gik i gang. Dette tiltrak en masse folk fra området, flere greb en spand eller balje og begyndte at tromme rytmer, mens små og store dansede. Helt utrolig og amazing, at opleve sådan en livsglæde i dans, samtaler og smil. Den afrikanske kultur er meget gæstfri. Jeg glæder mig til endnu flere oplever, hvor vi bliver en del af kulturen med dens forskelligheder, finurligheder og livsglæde.
Youth Group og undervisning i skolen – arbejdet går for alvor snart i gang
Udvikling af kirkens ungdomsgruppe
Vi er hurtigt blevet introduceret til kirkens ungdomsarbejde. Det er dette ungdomsarbejde, som vi skal være med til at udvikle og give nogle redskaber til at kunne blive en endnu større og mere aktiv ungdomsgruppe. Ungdomsgruppe i Bo er en paraplygruppe over nabobyernes anglikanske ungdomsgrupper. De fleste aktiviteter er ofte på tværs af flere ungdomsgrupper, så de samarbejder på tværs i et stort omfang. Det bliver enormt spændende at blive en del af. Både socialt, men også at være med til at give dem nogle redskaber, som er brugbare i en ungdomsgruppe både indadvendt og udadvendt.
Dette spændende projekt følger der meget mere om på et senere tidspunkt. Det bliver spændende, at skulle i gang med at observere og iagttage samt starte brainstormproces, hvor resultatet lige nu ser ud til at skulle munde ud i workshops med forskellige temaer; bl.a. ledertræning, konflikthåndtering og teambuilding.
Vi er hurtigt blevet introduceret til kirkens ungdomsarbejde. Det er dette ungdomsarbejde, som vi skal være med til at udvikle og give nogle redskaber til at kunne blive en endnu større og mere aktiv ungdomsgruppe. Ungdomsgruppe i Bo er en paraplygruppe over nabobyernes anglikanske ungdomsgrupper. De fleste aktiviteter er ofte på tværs af flere ungdomsgrupper, så de samarbejder på tværs i et stort omfang. Det bliver enormt spændende at blive en del af. Både socialt, men også at være med til at give dem nogle redskaber, som er brugbare i en ungdomsgruppe både indadvendt og udadvendt.
Dette spændende projekt følger der meget mere om på et senere tidspunkt. Det bliver spændende, at skulle i gang med at observere og iagttage samt starte brainstormproces, hvor resultatet lige nu ser ud til at skulle munde ud i workshops med forskellige temaer; bl.a. ledertræning, konflikthåndtering og teambuilding.
Udfordrende skolestruktur
Vi er endnu ikke begyndt med undervisning på skolen endnu. Dette skyldes strejke hos lærerne og en enormt anderledes struktur end vi er vant til. Skolen skulle være startet op i mandags, men der var ingen lærer, som vidste hvilke klasse de skulle undervise i. Dette medførte, at eleverne efter den obligatoriske optælling om morgenen ikke skulle undervises eller samles i nogen klasse og derved skulle underholde sig selv indtil de kl. 13 måtte tage hjem. Sådan har det været det meste af denne uge.
Jeg må sige dette er lidt af en udfordring at blive en del af et skolesystem, der er så anderledes fra det vi kender, men vi har fået alle skoleskemaerne, så vi håber på en observations uge fra mandag den 3. okt. Jeg glæder mit til at se undervisningsmetoder, klassestørrelser og de forskellige fag.
Udover undervisning på skolen, så ser vi lige nu fremtidsperspektiv i måske at starten en lektiehjælpscafé efter endt skolegang en dag om ugen for de elever, som har særlige behov.
Vi er endnu ikke begyndt med undervisning på skolen endnu. Dette skyldes strejke hos lærerne og en enormt anderledes struktur end vi er vant til. Skolen skulle være startet op i mandags, men der var ingen lærer, som vidste hvilke klasse de skulle undervise i. Dette medførte, at eleverne efter den obligatoriske optælling om morgenen ikke skulle undervises eller samles i nogen klasse og derved skulle underholde sig selv indtil de kl. 13 måtte tage hjem. Sådan har det været det meste af denne uge.
Jeg må sige dette er lidt af en udfordring at blive en del af et skolesystem, der er så anderledes fra det vi kender, men vi har fået alle skoleskemaerne, så vi håber på en observations uge fra mandag den 3. okt. Jeg glæder mit til at se undervisningsmetoder, klassestørrelser og de forskellige fag.
Udover undervisning på skolen, så ser vi lige nu fremtidsperspektiv i måske at starten en lektiehjælpscafé efter endt skolegang en dag om ugen for de elever, som har særlige behov.
Fantastiske øjeblikke
Alt går i stå når det regner – danskerne går videre
Vi har nu oplevet, hvordan hele Bo går i stå, når det regner. Vi havde været oppe ved kirken for at være sammen med nogle af dem fra ungdomsgruppen. Vi skulle egentligt have spillet volleyball, men eftersom det regnede, så gik volleykampen i sig selv og vi stod og snakkede med nogle af de unge. Da der kom et ophold i vejret, besluttede vi os for at gå hjem for at lave aftensmad. Vi var ikke nået særlig langt før en kæmpe sort sky dækkede hele himlen over Bo og himmelens sluser åbnede sig. Her når man ikke at løbe meget i tørvejr, før man er det meste af gennemblødt og man ligeså godt kan fortsætte mod sin destination. Vandet var ikke kold og luften var lun, så vi fortsatte vores 30 minutters smilende gåtur hjemad i silende regnvejr.
Vi var tæt på at være de eneste på gaden – og ja det regnede rimelige kraftigt og vandet stod ned fra himmel og tage, rendte ned af vejen og dannede mega vandpytter – men vi var jo blevet våde og det var den bedste temperatur vi længe har haft, så på trods af mage rystende hoveder, råb om tørvejr uden halvtag og smil til de tåbelige danskere, så fortsatte vi vores udendørs bad hjem til den blå villa.
En helt skønherlig oplevelse, som virkelig sender tankerne hjem til Danmark og efterårsregne. Skønt stadig at kunne få lov at gå i regnvejr og hoppe i vandpytter, selvom man er i Sierra Leone.
Vi har nu oplevet, hvordan hele Bo går i stå, når det regner. Vi havde været oppe ved kirken for at være sammen med nogle af dem fra ungdomsgruppen. Vi skulle egentligt have spillet volleyball, men eftersom det regnede, så gik volleykampen i sig selv og vi stod og snakkede med nogle af de unge. Da der kom et ophold i vejret, besluttede vi os for at gå hjem for at lave aftensmad. Vi var ikke nået særlig langt før en kæmpe sort sky dækkede hele himlen over Bo og himmelens sluser åbnede sig. Her når man ikke at løbe meget i tørvejr, før man er det meste af gennemblødt og man ligeså godt kan fortsætte mod sin destination. Vandet var ikke kold og luften var lun, så vi fortsatte vores 30 minutters smilende gåtur hjemad i silende regnvejr.
Vi var tæt på at være de eneste på gaden – og ja det regnede rimelige kraftigt og vandet stod ned fra himmel og tage, rendte ned af vejen og dannede mega vandpytter – men vi var jo blevet våde og det var den bedste temperatur vi længe har haft, så på trods af mage rystende hoveder, råb om tørvejr uden halvtag og smil til de tåbelige danskere, så fortsatte vi vores udendørs bad hjem til den blå villa.
En helt skønherlig oplevelse, som virkelig sender tankerne hjem til Danmark og efterårsregne. Skønt stadig at kunne få lov at gå i regnvejr og hoppe i vandpytter, selvom man er i Sierra Leone.
Fødselsdag med pizza, vandbakkelse og afrikansk besøg
Fødselsdagssang og pandekager lige fra morgenen – det var min fødselsdag og den startede helt perfekt. Senere på dagen gik vi i gang med eksperiment ”pizza i gasovn” og det fungerede efter lidt justeringer. Gasovnen fik lov at arbejde hårdt denne dag. Vi havde inviteret nogle stykker fra ungdomsgruppen, som kom over til fødselsdagsfest og afskedsfest for Afrika in Touchs børne- og ungdomsmedarbejder, som har haft 3 ugers ophold her i Bo. Vi bagte lækker banankage og selvfølgelig vandbakkelse, som er et must, når der fejres dansk fødselsdag. Det var tydeligt at se, at vandbakkelsen ikke er en afrikansk spise – flere syntes glasuren og chokoladeknapperne var for søde. Det var en hyggelig eftermiddag med afrikansk besøg, kager og snak.
Fødselsdagssang og pandekager lige fra morgenen – det var min fødselsdag og den startede helt perfekt. Senere på dagen gik vi i gang med eksperiment ”pizza i gasovn” og det fungerede efter lidt justeringer. Gasovnen fik lov at arbejde hårdt denne dag. Vi havde inviteret nogle stykker fra ungdomsgruppen, som kom over til fødselsdagsfest og afskedsfest for Afrika in Touchs børne- og ungdomsmedarbejder, som har haft 3 ugers ophold her i Bo. Vi bagte lækker banankage og selvfølgelig vandbakkelse, som er et must, når der fejres dansk fødselsdag. Det var tydeligt at se, at vandbakkelsen ikke er en afrikansk spise – flere syntes glasuren og chokoladeknapperne var for søde. Det var en hyggelig eftermiddag med afrikansk besøg, kager og snak.
Skriv en hilsen J
Jeg glæder mig til at dele mere af mit eventyr sammen med jer. Her sker en masse, som jeg glæder mig til at dele med jer. Skriv gerne breve og sms’er – det er dog altid spændende om de kommer helt herned.
Jeg glæder mig til at dele mere af mit eventyr sammen med jer. Her sker en masse, som jeg glæder mig til at dele med jer. Skriv gerne breve og sms’er – det er dog altid spændende om de kommer helt herned.
Mine medvolontørers blogge
Læs også om vores oplevelser på mine medvolontørers blogge – linkene står til venstre på denne side.
Læs også om vores oplevelser på mine medvolontørers blogge – linkene står til venstre på denne side.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)