Tiden løber af sted. Nu har vi været her i Bo i over en måned og vi oplever en masse. Når jeg går i seng om aftenen er jeg fyldt op med nye oplevelser. Dagene flyver af sted og vi bliver for hver dag mere og mere en del af den afrikanske kultur. Jeg nyder varmen og solskinsvejret, glade børn, ungdomsarbejde i udvikling, smilende mødre, regnen og tordenbrag, udfordringer med undervisningen i skolen og den afrikanske gæstfrihed. Nu har jeg endelig fået nedfældet nogle af alle mine oplevelser fra de sidste par uger – følg med i mit eventyr herunder.
Mit lokale mobilnummer:
Efter mange forskellige forsøg med vores lokale numre, har vi nu fundet frem til at dette nummer er det helt korrekte nummer til mig 00232 77455803. Det virker ofte, men der er også tit sms’er ikke går igennem. Men skriv endelig, jeg svarer tilbage på alt, hvad jeg modtager.
Opkald modtages også med store smil J
Efter mange forskellige forsøg med vores lokale numre, har vi nu fundet frem til at dette nummer er det helt korrekte nummer til mig 00232 77455803. Det virker ofte, men der er også tit sms’er ikke går igennem. Men skriv endelig, jeg svarer tilbage på alt, hvad jeg modtager.
Opkald modtages også med store smil J
En søndag med masser af oplevelser
Søndagen startede i går med en herlig morgenoplevelse. Udover vores uundværlige havregrød, så havde Kirstine stået i sit ansigtssved – det gør man, når man laver mad ved et gaskomfur i 25 graders varme – lavet lækre pandekager. De blev spist med stort velbehag, nutella, sukker og bananer. En solid morgenmad, som vi kunne leve længe på.
Søndagen startede i går med en herlig morgenoplevelse. Udover vores uundværlige havregrød, så havde Kirstine stået i sit ansigtssved – det gør man, når man laver mad ved et gaskomfur i 25 graders varme – lavet lækre pandekager. De blev spist med stort velbehag, nutella, sukker og bananer. En solid morgenmad, som vi kunne leve længe på.
Kirkegang i farvestrålende kjoler
5 minutter inden vi kørte af sted til kirke, blev den afrikanske kjole trukket på. Med kjole og opsat hår tog vi til kirke. Gudstjenesten varede 2 timer og 30 minutter, men fortvivl ej. Her danser man, mens man synger en masse lovprisningssange til Gud. Der er meget her, som er anderledes fra de gudstjenester, jeg har været en del af i Danmark. Jeg vil prøve at beskrive min oplevelse i stikord:
Børn, kvinder og mænd iklædt farvestrålende og smuk afrikansk tøj. Glansbilleder af Jesus er hængt op med gaffatape rundt omkring i kirken. Fra alteret stråler de mange plastikblomsters farver. Energisk og inderlig sang, dans og lovprisning til orgellyden fra et keyboard, som er placeret på en stol – ikke særlig ergonomisk korrekt. Oplæsning fra det gamle testamente. Kvinder iklædt hvidt tøj går rundt med indsamlingsposer og samler ind til kirkerenovation og ungdomsarbejdet. Oplæsning fra det nye testamente med slutordene “This is the word of the Lord” og menigheden svarer “Thanks be to God”. Energisk og ofte råbende prædiken fra alterstolen – nogen gange kan det føles, som om at jo højere og kraftigere der råbes, des større er troen på Gud. Salmer synges med følelse og ikke altid ifølge med melodien, hvilket er helt speciel at forsøge at synge med på; her synger man de dele af sangene, som man lige har lyst til – nogle linjer i fuld skrål, andre i mumlen. (Det skal nok opleves, for det er helt specielt.)Gudstjenesten slutter med en bøn og i fred, glæde i sindet og med Guds velsignelse går man ud af kirken, ud til en søndag til Guds ære.
Vi fik os en skæg overraskelse i går, da organisten stemte i med et ”Alle gode gaver” som postludium. Det fik mig til at sende tankerne hjem til høsten derhjemme. Vi kiggede på hinanden, smilede og sang med på dansk. Dog havde vi to dage før bladret i kirkens salmebog og fundet den engelske version, som vi nu bruger som bordvers. Omkvædet lyder:
“All good gifts around us
are send from heaven above,
then thank the Lord, O thank the Lord,
for all his love.”
5 minutter inden vi kørte af sted til kirke, blev den afrikanske kjole trukket på. Med kjole og opsat hår tog vi til kirke. Gudstjenesten varede 2 timer og 30 minutter, men fortvivl ej. Her danser man, mens man synger en masse lovprisningssange til Gud. Der er meget her, som er anderledes fra de gudstjenester, jeg har været en del af i Danmark. Jeg vil prøve at beskrive min oplevelse i stikord:
Børn, kvinder og mænd iklædt farvestrålende og smuk afrikansk tøj. Glansbilleder af Jesus er hængt op med gaffatape rundt omkring i kirken. Fra alteret stråler de mange plastikblomsters farver. Energisk og inderlig sang, dans og lovprisning til orgellyden fra et keyboard, som er placeret på en stol – ikke særlig ergonomisk korrekt. Oplæsning fra det gamle testamente. Kvinder iklædt hvidt tøj går rundt med indsamlingsposer og samler ind til kirkerenovation og ungdomsarbejdet. Oplæsning fra det nye testamente med slutordene “This is the word of the Lord” og menigheden svarer “Thanks be to God”. Energisk og ofte råbende prædiken fra alterstolen – nogen gange kan det føles, som om at jo højere og kraftigere der råbes, des større er troen på Gud. Salmer synges med følelse og ikke altid ifølge med melodien, hvilket er helt speciel at forsøge at synge med på; her synger man de dele af sangene, som man lige har lyst til – nogle linjer i fuld skrål, andre i mumlen. (Det skal nok opleves, for det er helt specielt.)Gudstjenesten slutter med en bøn og i fred, glæde i sindet og med Guds velsignelse går man ud af kirken, ud til en søndag til Guds ære.
Vi fik os en skæg overraskelse i går, da organisten stemte i med et ”Alle gode gaver” som postludium. Det fik mig til at sende tankerne hjem til høsten derhjemme. Vi kiggede på hinanden, smilede og sang med på dansk. Dog havde vi to dage før bladret i kirkens salmebog og fundet den engelske version, som vi nu bruger som bordvers. Omkvædet lyder:
“All good gifts around us
are send from heaven above,
then thank the Lord, O thank the Lord,
for all his love.”
Kirkens meninghed på hjemmebesøg
Efter kirke fik vi muligheden for gå med ungdomsgruppen på hjemme besøg hos en familie, hvor manden er i fængsel. Her sker det ofte, at menigheden går på hjemmebesøg for at bede og vise, at de tænker på dem, som ikke har det så nemt. Som her, hvor manden er i fængsel eller familie, hvor der er sygdom. Vi var ca. 12 unge fra kirken, som sammen tog på besøg hos familien. Mandens familie stod i døren og tog pænt i mod os. Vi tog plads i den flotte stue med bordeauxrøde stole, billeder i rammer af familien hængende hele vejen rundt i stuen og plastikblomster. Vi sang et par lovsange, hvorefter der blev læst et stykke op fra bibelen. Vi sluttede af med en bøn. En bøn for familien og en bøn om, at dommerne må dømme retfærdigt.
Det var en helt speciel oplevelse. Som en del af kirkens menighed er man en del af et fællesskab, som ikke bare er i kirken, men et fællesskab, som besøger sine brødre og søstre, for at vise og dele Guds kærlighed. Her er fællesskabet i kirken og troen på Gud det højeste, så hvis man er en del af kirkens menighed, så er man som brødre og søstre – en stor familie, som alle er ét i Kristus.
Efter kirke fik vi muligheden for gå med ungdomsgruppen på hjemme besøg hos en familie, hvor manden er i fængsel. Her sker det ofte, at menigheden går på hjemmebesøg for at bede og vise, at de tænker på dem, som ikke har det så nemt. Som her, hvor manden er i fængsel eller familie, hvor der er sygdom. Vi var ca. 12 unge fra kirken, som sammen tog på besøg hos familien. Mandens familie stod i døren og tog pænt i mod os. Vi tog plads i den flotte stue med bordeauxrøde stole, billeder i rammer af familien hængende hele vejen rundt i stuen og plastikblomster. Vi sang et par lovsange, hvorefter der blev læst et stykke op fra bibelen. Vi sluttede af med en bøn. En bøn for familien og en bøn om, at dommerne må dømme retfærdigt.
Det var en helt speciel oplevelse. Som en del af kirkens menighed er man en del af et fællesskab, som ikke bare er i kirken, men et fællesskab, som besøger sine brødre og søstre, for at vise og dele Guds kærlighed. Her er fællesskabet i kirken og troen på Gud det højeste, så hvis man er en del af kirkens menighed, så er man som brødre og søstre – en stor familie, som alle er ét i Kristus.
Fantastisk afrikansk gæstfrihed i skyggen af et pæretræ
Vi var blevet inviteret på besøg hos Kalvina, som er en del af ungdomsgruppen. Hun var med os på markedet i lørdags for at købe stof til nye afrikanske kjoler. Da hun fortalte, at hun har 50 forskellige kjoler, spærrede vi øjnene op og trak på smilebåndet. Hun spurgte, om vi ville besøge hende og se hendes kjolekuffert, og det kan 3 piger ikke sige nej til.
Vi kørte ud af midtbyen og ud af små humpede veje. Til sidst parkerede vi bilen og gik det sidste stykke. Vi var kommet ud, hvor man ikke kunne høre bilerne og hvor husene ikke lå så tæt. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vi gik under palmetræer og gennem flotte grønne planter. Så kom vi til Kalvinas hus. Et gult hus med masser af dejligt udenoms areal, hvor de har et stykke jord, hvor de dyrker majs, cassava leaves og potato leaves. Ved siden af deres smukke hus står et stort, flot pæretræ. Vi satte os i skyggen af træet. Kalvinas lillebror kom med en tallerken cring cring med ris – det er en tredje bladsort, som sierra leonerne er helt vilde med.
Kalvina bor sammen med sin mor og 2 brødre. Hendes mor er en glad og smilende kvinde, som er meget gæstfri. Brødrene er snaksalige og venlige. Det var en skøn eftermiddag på besøg hos en familie, som ikke har meget, men som bor i et fint hus og som er taknemlige over livet og udstråler en stor livsglæde.
Vi var blevet inviteret på besøg hos Kalvina, som er en del af ungdomsgruppen. Hun var med os på markedet i lørdags for at købe stof til nye afrikanske kjoler. Da hun fortalte, at hun har 50 forskellige kjoler, spærrede vi øjnene op og trak på smilebåndet. Hun spurgte, om vi ville besøge hende og se hendes kjolekuffert, og det kan 3 piger ikke sige nej til.
Vi kørte ud af midtbyen og ud af små humpede veje. Til sidst parkerede vi bilen og gik det sidste stykke. Vi var kommet ud, hvor man ikke kunne høre bilerne og hvor husene ikke lå så tæt. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vi gik under palmetræer og gennem flotte grønne planter. Så kom vi til Kalvinas hus. Et gult hus med masser af dejligt udenoms areal, hvor de har et stykke jord, hvor de dyrker majs, cassava leaves og potato leaves. Ved siden af deres smukke hus står et stort, flot pæretræ. Vi satte os i skyggen af træet. Kalvinas lillebror kom med en tallerken cring cring med ris – det er en tredje bladsort, som sierra leonerne er helt vilde med.
Kalvina bor sammen med sin mor og 2 brødre. Hendes mor er en glad og smilende kvinde, som er meget gæstfri. Brødrene er snaksalige og venlige. Det var en skøn eftermiddag på besøg hos en familie, som ikke har meget, men som bor i et fint hus og som er taknemlige over livet og udstråler en stor livsglæde.
De mange glæder
Glæden ved lys og elektricitet
Elektricitet er ikke altid en selvfølge hernede. Det første stykke tid, brød vi altid ud i et ”ØV, nu ikke igen”, men nu kigger vi på hinanden, smiler og tænder stearinlysene og pandelamperne. Så bliver der hyggestemning og nogle gange sænker trætheden sig over os. Jeg kan snild sove kl. 21.30, når den mørket har indtaget huset, så vågner jeg til gengæld tidligt om morgenen og er i fuld firspring til en ny eventyrsdag.
Elektricitet er ikke altid en selvfølge hernede. Det første stykke tid, brød vi altid ud i et ”ØV, nu ikke igen”, men nu kigger vi på hinanden, smiler og tænder stearinlysene og pandelamperne. Så bliver der hyggestemning og nogle gange sænker trætheden sig over os. Jeg kan snild sove kl. 21.30, når den mørket har indtaget huset, så vågner jeg til gengæld tidligt om morgenen og er i fuld firspring til en ny eventyrsdag.
Peace field – natur idyl
Den smukkeste og mest stemningsfulde oplevelse her i Sierra Leone, var den dag vi blev vist rundt i Peace Field. Navnet siger lidt sig selv. Peace Field er et fantastisk idyllisk landskab med fuglefløjt, stilhed, ingen vejstøj, solskin, små hytter til markarbejderne, grønt og frodigt så langt øjet rakte. Det var som at åbne en dør og træde ind i et helt nyt afrikansk rum. Vi vandrede af små stier i denne natur idyl. Vi var på tur mod kirkens rismark, som er et projekt, hvor kirken tjener penge til forskellige fredsprojekter. I marken var ansat en rispasser til at tage sig af risene og ukrudtet. Han gik helt for sig selv ude i denne idyl. Dette store grønne område omringede os med fred, ro og ny energi. A beautiful and peaceful place.
Den smukkeste og mest stemningsfulde oplevelse her i Sierra Leone, var den dag vi blev vist rundt i Peace Field. Navnet siger lidt sig selv. Peace Field er et fantastisk idyllisk landskab med fuglefløjt, stilhed, ingen vejstøj, solskin, små hytter til markarbejderne, grønt og frodigt så langt øjet rakte. Det var som at åbne en dør og træde ind i et helt nyt afrikansk rum. Vi vandrede af små stier i denne natur idyl. Vi var på tur mod kirkens rismark, som er et projekt, hvor kirken tjener penge til forskellige fredsprojekter. I marken var ansat en rispasser til at tage sig af risene og ukrudtet. Han gik helt for sig selv ude i denne idyl. Dette store grønne område omringede os med fred, ro og ny energi. A beautiful and peaceful place.
Den afrikanske hverdag omslutter os
Tid & planlægning - en helt anden faktor
Her går tingene i afrikansk tid og det er meget anderledes end vores danske tid, hvor alt starter til tiden. Vi har uret, men sierra leonerne har tiden. Ikke nogen travlhed - når vi det ikke i dag, så når vi det nok i morgen. Vi får ofte uventet besøg, for kommer nogle af de unge fra ungdomsgruppen lige forbi vores villa, så banker de på og kommer indenfor. Ofte bliver de et par timer.
Det er dejligt med besøg, selvom vi ikke altid får lavet alt det vi egentlig havde i sinde den dag. Når de kommer forbi på uanmeldt besøg, kommer de ofte alene. Dette giver os mulighed for at få nogle rigtig gode snakke. Den anden dag havde vi besøg af Smith, som arbejder på kirkens kontor samt er en del af ungdomsgruppen her i Bo. Han kom lige forbi og vi snakkede om vores oplevelser og indtryk af Sierra Leone. Samtalen kom på et tidspunkt ind på forskellene ved at være kristen i Sierra Leone og Danmark. Det er ikke et emne, man lige snakker tyndt, for der er rigtig meget forskel. Hans øjenbryn hævede sig, da vi fortalte, at mange kristne unge ikke er i kirke hver søndag, men at vi udlever det kristne fællesskab i ungdomsgrupper hver uge og at det for os kan være kirke. Der er mange forskellige måder at være kristen og kirke.
Her går tingene i afrikansk tid og det er meget anderledes end vores danske tid, hvor alt starter til tiden. Vi har uret, men sierra leonerne har tiden. Ikke nogen travlhed - når vi det ikke i dag, så når vi det nok i morgen. Vi får ofte uventet besøg, for kommer nogle af de unge fra ungdomsgruppen lige forbi vores villa, så banker de på og kommer indenfor. Ofte bliver de et par timer.
Det er dejligt med besøg, selvom vi ikke altid får lavet alt det vi egentlig havde i sinde den dag. Når de kommer forbi på uanmeldt besøg, kommer de ofte alene. Dette giver os mulighed for at få nogle rigtig gode snakke. Den anden dag havde vi besøg af Smith, som arbejder på kirkens kontor samt er en del af ungdomsgruppen her i Bo. Han kom lige forbi og vi snakkede om vores oplevelser og indtryk af Sierra Leone. Samtalen kom på et tidspunkt ind på forskellene ved at være kristen i Sierra Leone og Danmark. Det er ikke et emne, man lige snakker tyndt, for der er rigtig meget forskel. Hans øjenbryn hævede sig, da vi fortalte, at mange kristne unge ikke er i kirke hver søndag, men at vi udlever det kristne fællesskab i ungdomsgrupper hver uge og at det for os kan være kirke. Der er mange forskellige måder at være kristen og kirke.
En del af et spændende Afrika
Her i Sierra Leone er det eneste fuldt private deres huse. Selvom der er et område omkring hvert hus med en brønd, et sted, hvor de kan vaske dig – dvs. et afskærmet område med gamle metalplader, hvor de medbringer en spand med vand (for der er ikke nogen bruser), et overdækket ildsted – også kaldt (alternativt) køkken, samt en masse snore med vasketøj, ja så er det ikke mere privat end at vi kan gå ind under tørresnore og forbi bålsteder på vores vej mod markedet.
De første gange vi vandrede tværs igennem, havde vi samme følelse, som vandrede vi i Danmark igennem en hæk, ind i en have og ud på den anden side. Her i Sierra Leone går man den nærmeste vej, og det er ofte ad små stier forbi kvinder, som laver mad, børn som bliver vasket og drenge som står med vaskebræt, vand og sæbe og er i fuld gang med dagens tøjvask. Så snart vi ikke befinder os på hovedgade, befinder vi os lige mit i den sierra leonske kultur. Når vi går på markedet kan vi gå af mange forskellige smutveje indimellem alle husene. Det er helt fantastisk at gå rundt og iagttage den levende afrikanske kultur.
Her i Sierra Leone er det eneste fuldt private deres huse. Selvom der er et område omkring hvert hus med en brønd, et sted, hvor de kan vaske dig – dvs. et afskærmet område med gamle metalplader, hvor de medbringer en spand med vand (for der er ikke nogen bruser), et overdækket ildsted – også kaldt (alternativt) køkken, samt en masse snore med vasketøj, ja så er det ikke mere privat end at vi kan gå ind under tørresnore og forbi bålsteder på vores vej mod markedet.
De første gange vi vandrede tværs igennem, havde vi samme følelse, som vandrede vi i Danmark igennem en hæk, ind i en have og ud på den anden side. Her i Sierra Leone går man den nærmeste vej, og det er ofte ad små stier forbi kvinder, som laver mad, børn som bliver vasket og drenge som står med vaskebræt, vand og sæbe og er i fuld gang med dagens tøjvask. Så snart vi ikke befinder os på hovedgade, befinder vi os lige mit i den sierra leonske kultur. Når vi går på markedet kan vi gå af mange forskellige smutveje indimellem alle husene. Det er helt fantastisk at gå rundt og iagttage den levende afrikanske kultur.
Få dig dagens grin
Afrikanere og sjove udtalelser
Den anden dag da vi var på Secondary School var der en lære, som fik min mailadresse. Ja, hvad han skulle bruge den til det ved jeg ikke, for de har så langsomt internet hernede, at mail ikke virker som en særlig hurtig kommunikationsmulighed, men han fik adressen og blev glad. Da jeg så to dage efter kommer ud på skolen igen, kommer manden imod mig og siger ”You did’nt give me your password”. Jeg kigger og på Kirstine og smiler. Jeg prøver at forklare den rare mand, at det ikke er meningen han skal ind på i min mailboks, men at adressen er til at sende mails til. Mande står uforstående. Mon han overhovedet ved, hvad en mailadresse er? Kirstine, Johanna og jeg trak på smilebåndet og ventede med at flække sammen af grin til vi fik os sat ind i bilen.
Den anden dag da vi var på Secondary School var der en lære, som fik min mailadresse. Ja, hvad han skulle bruge den til det ved jeg ikke, for de har så langsomt internet hernede, at mail ikke virker som en særlig hurtig kommunikationsmulighed, men han fik adressen og blev glad. Da jeg så to dage efter kommer ud på skolen igen, kommer manden imod mig og siger ”You did’nt give me your password”. Jeg kigger og på Kirstine og smiler. Jeg prøver at forklare den rare mand, at det ikke er meningen han skal ind på i min mailboks, men at adressen er til at sende mails til. Mande står uforstående. Mon han overhovedet ved, hvad en mailadresse er? Kirstine, Johanna og jeg trak på smilebåndet og ventede med at flække sammen af grin til vi fik os sat ind i bilen.
En anden dag, hvor jeg sad og observerede en Language Art time – engelsk læsning og skrivning – kom det fra læren: ”Your book is your friend, not your enemy”. Jeg trak på smilebåndet og glædede mig over lærens tackling af en situation med en lidt ukoncentreret elev.
Gode råd erfaret i Sierra Leone
Efter 4 uger i Sierra Leone har vi nu erfaret, at der er nogle gode råd, som man bør tage med sig på sin vej. Jeg vil lige dele nogle af dem med jer her.
Efter 4 uger i Sierra Leone har vi nu erfaret, at der er nogle gode råd, som man bør tage med sig på sin vej. Jeg vil lige dele nogle af dem med jer her.
- Put ikke chili i øjet! Det klør og er ikke særlig rart. Hvis dette skulle ske, find da straks den liter store linse-saltvandsvæske frem og dryp da saltvand i øjet til kløen er holdt op.
- Husk din gasovn med kanelsnegle i! Stil altid et ur, når du har tændt for din gasovn. Der er ikke noget mere øv, end at komme i tanke om kanelsneglene 30 min. efter de skulle have været ude af ovnen. Ty ikke til tudekiks, men bland en ordentlig gang glasur, skrap det sorte af kanelsneglene, put glasur på og spis med smil på læben og tanken om, at dette lader du aldrig ske igen.
- Banan kan gøre næsten enhver ret godJ Put banan i din morgenpandekage sammen med kanel og æg – mums og det kan kun blive en god dag. Kom banan i karrysovsen, når du for 4. gang på samme uge ikke kan være mere kreativ end brugen af få krydderier. Bag banankage og glæd dine venner og gæster.
Flere oplevelser følger snarest fra mit eventyr i et dejlig varmt afrikansk land. Mange store smil hernede fra :)
Adresse:
Vi ved endnu ikke, hvor sikkert det er at sende post. Men her er adressen.
Att. TO Danish Volounteer Caroline Damsbo
Bo Anglican Diocese
Post box 21, Bo
Sierra Leone
Vi ved endnu ikke, hvor sikkert det er at sende post. Men her er adressen.
Att. TO Danish Volounteer Caroline Damsbo
Bo Anglican Diocese
Post box 21, Bo
Sierra Leone
Ingen kommentarer:
Send en kommentar