Oplevelserne i Sierra Leone har taget plads i min daglige rygsæk

Så har jeg været hjemme i 12 dage og hvor er det underligt. Da jeg ankom i Danmark tirsdag i sidste uge var det -1 grad og det var koldt og rigtig ’sidde indenfor vejr’. På med uldstrømperne, dejlig varm striktrøje og en vinterjakke – kroppen skal lige vænne sig til det meget anderledes klima. Det føles som en drøm, men jeg ved at det var min virkelighed i 5 måneder. Mine billeder hjælper mig med at fortælle mine oplevelser og når min telefon ringer med et ukendt nummer, så er det ofte fra Sierra Leone. Stemmerne lyder lige som de gjorde, da jeg var mit i mit eventyr og billeder af mine afrikanske venner, familie, brødre og søstre bliver klart for mine øjne.

Det var ikke rigtig gået op for mig, at jeg skulle forlade Sierra Leone før flyet lettede. Jeg havde sagt farvel i en uge, sagt velkommen til de nye volontører, alt imens værelset ligeså stille blev pakket ned i de to kufferter. De blev fyldt med afrikanske kjoler, trommer, de smukkeste afrikanske bønner, honning, tørrede Cassavablade, breve og hilsner, farvestrålende stof fra det store afrikanske marked og en masse minder fra 5 skønne måneder i Sierra Leone.

På meget kort tid blev Sierra Leone noget der var fortid. Mit afrikanske eventyr var nu slut. Jeg sad i et koldt fly, kiggede ud af vinduet og så Sierra Leone forsvinde under mig. Jeg kunne ikke holde tårerne inde, de trillede stille ned af mine kinder. Alle de fantastiske oplevelser fra de 5 foregående måneder kørte på min indre biograf. Jeg lukkede øjnene og lod oplevelserne komme frem en for en. Det er trist at sige farvel, men også helt fantastisk at have oplevet en meget lille brøkdel af det afrikanske kontinent. Det har sat mange spor i mit liv.

Jeg har oplevet en kultur meget forskellig fra det trygge Danmark. Jeg har fået venner for livet. Jeg har knyttet tætte bånd. Jeg har været frustreret. Jeg har været lykkelig. Jeg har oplevet fattigdom. Jeg har følt gæstfrihed i kæmpe dosis. Jeg har modtaget smil. Jeg har undervist de sødeste børn, som elskede at synge Yoggi Yoggi dog og arbejde med konkrete matematik problemer. Jeg har været konsulent på et ungdomsarbejdet på lokalt og distriktsplan. Jeg har kørt på de mest ujævne og ikke særlig farbare bjergveje. Jeg har spist lækker jordnøddesuppe. Jeg har besøgt min afrikanske familie. Jeg har set aber hoppe fra gren til gren. Jeg har siddet ude i den stjerneklare nat og kigget op på en smuk himmel med en lysende klar måne i palmernes toppe svajende i den stille vind.

Jeg har fået så mange smil. Givet mange smil igen. Oplevet et Afrika, som er varmt, fuld af gæstfrihed, snakkende, sjovt og dejligt.

De tårer, der trillede ned af kinderne, da flyet lettede, var betydningsfulde, kærlige, værdifulde og med et kæmpe indhold af glæde. Glædens tårer havde ramt mig og i hver en tåre kunne jeg mærke de mange indtryk, som jeg havde fået fyldt rygsækken op med gennem mit eventyr i Sierra Leone.

Der er ingen tvivl om at aftrykkene af spor er gensidig. Mine er hos mine mange brødre og søstre i Sierra Leone og sierra leonernes er altid med mig i mit hjerte. 

Hvor blev varmen af?

Så er jeg tilbage i Danmark. Det er lidt en anden temperatur her, men solen har skinnet hele dagen, så inde bag vinduet sidder jeg nu og nyder solen og tænker på Afrika. WOW jeg har haft 5 fantastiske måneder i Sierra Leone.

Følg bloggen - der kommer snart mere om mine sidste par måneder :) og masser af billeder på Facebook.

STØT UNGDOMSARBEJDET I SIERRA LEONE

Giv en februarsgave og vær med til at give unge afrikanere store oplevelser lignende:

TeenEvent, Å-festiaval, lederkurser, DKG-stævner, Teensommelejr...

Jeg var (og er stadig herhjemmefra) konsulent på en ungdomskonference for de unge sierraleonere. De unge sierraleonere har energien, gejsten og modet, men det er en stor udfordring at finansiere denne Event.

Støt projektet og vær med til at unge kan mødes på tværs af ungdomsgrupper i Sierra Leone.

Giv et økonomisk bidrag og gør en kæmpe forskel.
Overfør pengene med det samme. Det vil glæde en masse unge mennesker, som med din støtte får muligheden for at samles på tværs af ungdomsgrupper.

Reg: 3631 kontonummer: 0002185865 og skriv ’Ungdom SL’

Læs mere om projektet på www.afrikaintouch.dk eller ring og spørg :)

Stemningsbilleder fra julen i Bayama

Juleaften sad vi og kiggede stjerner. Det var så smuk. Selvom vi er så langt væk fra Danmark, så er det den samme himmel og den samme måne og de samme stjerner vi kan se. Det er helt fantastisk.

Jeanet og Fattima spiser ris og cassava :) lillejuleaften.

Vi har bevæget os ned til floden tæt ved Bayama. Her sidder vi og kigger ud over den flotte flod. Her er en helt fantastisk natur :) i vandrede gennem bushen og så ananasplanter, palmer med kokosnødder og palmer med små nødder til at lave palmeolie af :)

Se hvor flot og idyllisk :)

Solnedgangen juleaften.

Kirken juleaften. Præsten var i pyjamas og prædiken var MEGET lang og gentagende. Men der var rigtig smukt i kirken.

Efter kirkegang juledag i vores juledress.

Her danser jeg med en fin Coboy. En kulturel dans, som er i landsbyerne til jul. Det var enormt skægt og der var masser af musik og dans.

Her ses det fine Coboy-kostume. Jeps, det har helt sikker været meget varmt at være inde i den.

I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et skønt nytår. Nu tager vi snart til bryllup og jeg håber dansen går hele natten. Vi startede allerede i går med traditionelt bryllup og dans og mad :)

Mange hilsner til alle jer fra sierraleonske afrikanske Caroline

Dejlig varm december, lækker Bounty strand & farvel til to solstråler

Solen skinner, blæseren kører, 3 måneder er gået og 2 er tilbage. Jeg nyder hver en dag på det dejlige afrikanske kontinent.

Jeg undskylder mange gange for min meget ringe aktivitet her på bloggen. Men nu har jeg endelig fået mig sat med lidt tid til at skrive. Så her kommer lige lidt opdateringer fra det dejlig varme Sierra Leone.

Farveltårer og mange minder

Jeg har ledt hele huset igennem, men jeg kan bare ikke finde Joh og Krist. Her er helt stille og meget tomt. Godt Martin stadig er her. Jeg husker godt jeg sagde farvel til dem i lufthavnen, men troede det var en drøm, men da jeg vågnede i morges og så at der stadig var helt tomt i mine naboværelse, så gik det op for mig at det var realitet.

Mine to medvolontører drog mod Danmark i går og er på nuværende tidspunkt hjemme i det kolde land mod nord. To sprudlende og glade piger, som har været en del af hver en dag de sidste 3 måneder. Jeg kommer til at savne dem helt vild, men ved, at jeg kommer hjem til dem og alle jer andre om 2 måneder.

Og 2 måneder er lige rundt om hjørnet. Kære alle; Vi ses snart :O)

Julestemning i den blå villa

Her er der julestemning i vores hus. Vi har hængt nisser og engle op og flettet en masse julehjerter og lavet stjerner af gamle ’se og hør’ blade. Noget af materialet er kommet med posten helt fra Danmark. Vi modtog en julekonvolut fra Martins mor midt i december med engle, nisser og glanspapir J En dag var der små nisser på kirkens kontor også. Nu hænger der julehjerter på de fleste døre J Det er dog stadig ikke helt til at forstå at det er december og jul, når man plejer at være i kulde, dansk hygge, gløgg, gaveræs, juletræer, den gamle by, risengrød, and og ja jeg kunne blive ved, men det er også dejligt at være et sted, hvor julen handler om alt andet end juleræs.

3 Prinsesser på landsbybesøg med sejltur på en smuk flod

Vores præst fra Bo vidste os i sidste uge hans landsby Macbenka. Vejen derud var en hullet grusvej, som vi kørte på et 2 timer. Lidt ondt i bagdelen, men smuk tur. Her er vejene bare rough og det må vi tage med J Det er altid nogle fantastiske oplevelser vi får, der hvor vores bumletur ender. Denne her gang var det ude i en lille landsby lidt tæt på Kangahun.

I landsbyen var der en masse huse, som ikke var færdiggjorte, fordi det er en stor omkostning. Hele udviklingen i meget af Sierra Leone er gået i stå efter borgerkrigen, hvor rigtig mange huse blev brændt ned. De er nu ved at bygge det hele op igen, men det er meget svært for dem økonomisk at bygge deres huse op igen. Vi kom meget tæt på den afrikanske kultur. Det er ikke bare et eventyr, det er deres liv everyday og mange af dem har aldrig set andet. Det er ufatteligt, men den helt sande historie. De var så gæstfrie og serverede afrikanske retter. Skolen lavede marchoptog og kom syngende og marcherende til vores hus i byen. Vi kunne ikke stå nogen steder uden at der straks var en stol. Der var afrikansk dans med en pige uklædt som ’høne’ – de kan danse, som jeg aldrig har set før, helt utroligt, hvordan de får hele deres krop til at bevæge sig, som de gør. På trods af et meget primitivt toilet, så følte vi os som prinsesser i den lille landsby. Da vi skulle have vores aftenbad havde de kogt vand til os, så vi kunne vaske os i varmt vand. De er helt fantastiske og gæstfrie i dette land.


Den dansende høne :)


I den afrikanske kanobåd :) Det var en smuk oplevelse og vi så aber hoppe rundt i træerne på vores sejltur.

James – præsten – tog os med ud i bushen, hvor vi vandrede gennem 2 meget små landsbyer for at komme ned til floden. Vi skulle ud at sejle i en rigtig afrikansk træbåd J Der var nok 20 voksne og 25 børn, som fulgte med os. De skulle se os sejle, men også være klar til at svømme ud og redde os, hvis det nu skulle blive aktuelt – hvilket det selvfølgelig ikke gjorde. Floden var heller ikke så dyb, men de passer rigtig godt på os J Og det er vi glade for.

Det var en helt fantastisk time vi havde nede ved floden. Virkelig afrikansk landsbystemning.


Alle de folk som var med os ned ved floden :O)

Vi gik igennem en landsby, som ikke har nogen brønd, men som henter alt deres vand i floden. Det er første gang vi har været så langt ude i bushen. Afrika kom meget tæt på. Det er smukt, utroligt og meget anderledes, men ikke mindst enormt livgivende, at opleve Afrika så tæt på.

Aftenstemning fra Bayama

Billedet er taget ved floden i Bayama.

For et par uger siden besøgte vi en hyggelig lille landsby kaldet Bayama. Vi havde fået lov at bo i en af værelserne i den tidligere biskops hus. Vi 3 piger havde fået en dobbeltseng at sove i. Vi vandrede rundt med pandelygter på for at finde vores nattøj og få børstet tænder. Jeg måtte lige iklæde mig vandflasken som våben og på edderkoppejagt et par gange. Der var nogle meget store edderkopper, som skulle dræbes inden Kirstine og Martin og Johanna kunne sove trygt. Edderkopperne blev dræbt og spist af kæmpe myrer.

Efter edderkoppekampen, gik vi i seng under myggenettet. Vi troede det blev en stille og rolig nat, men ikke just. Da vi havde lagt os begyndte det allersmukkeste kor af geder, høns, skrigende baby fra værelset ved siden af og ikke mindst husets husdyr på loftet. Musene puslede og det var en dejlig måde at falde i søvn på. Eller lad mig sige, at det ikke var den bedste nat jeg har haft her i Afrika, men vi fik sovet lidt og morede os meget over det dagen efter. Dette er hverdag for enormt mange mennesker. Det er ikke til at forstå. For os var det kun realitet for os 2 nætter. Her er mange ting i dette sierralonske land, som adskiller sig meget fra vores danske luksus liv.

Bounty strand med lækker vand og palmer

Vi har været et par dage i hovedstaden Freetown. Søndag tog vi ud ned til stranden for at slappe af og bade. Det var den mest fantastiske strand jeg nogensinde har oplevet. Vandet var så dejlig varmt, der var skøn sandstrand uden en eneste sten, der var afrikanske både udsigt ud over det smukke hav. Det var så skønt. Vi badede, legede i sand, slappede af, badede igen, tog en lille lur, badede igen. Vi brugte hele søndagen på bounty stranden. Det er en 4. søndag i advent, som jeg vil huske mange år i fremtiden :o)

Jeg vil slutte bloggen med omkvædet fra min ynglingsjulesang:

Englene synger højt i kor

Synger om fred på vor jord

Verden var aldrig helt forladt

En stjerne skinner i nat.

I ønskes alle en dejlig jul og et velsignet nytår. Jeg glæder mig til at komme hjem til jer i februar :O)


Lige et billeder fra den 13. december. Selvom vi er langt væk hjemmefra skal Lucia ikke glemmes. Derfor sang vi for Martin, da han var gået i senf :)

Flere glimt fra Kangahun

En landsby med en fantastisk stilhed og idyl

Gæstfrie Kangahun

Solen stod højt på himmelen, da vi ankom til den hyggeligste landsby kaldt Kangahun. Kangahun er en fredelig og ikke mindst idyllisk landsby. Mest af alt er det en landsby med utroligt gæstfrie mennesker, som tog varmt og godt imod os, da vi ankom. Fra første minut følte vi os hjemme og som en del af ”familien” i Kangahun. I sådanne landsbysamfund er sammenholdet befolkningen i mellem nemlig rigtig godt, og de kender nærmest hinanden alle sammen. Det erfarede vi, da vi gik en tur rundt i den hyggelige landsby med præsten fra den anglikanske kirke. Vi blev budt velkommen i hver en krog af landsbyen – helt fantastisk.

Mission Afrika har partnerskab med Kangahun og deres Health Center. Lige ved siden af Health Centeret har Mission Afrika det smukkeste Geust House, som vi boede i vores tre overnatninger. Præsten og et par af de tilknyttede til Health Centeret bor inden for samme hegn.

Rundt om det store hus er der en stor have med mange af de afrikanske planter og frugter hjertet begærer; Cassava Leaves, Popo, kokosnødder, ananasplanter, majs og smukke blomster. Derudover har nabolandsbyerne bananer, appelsiner og grapefrugt. Her er så mange dejlige frugter og de kommer lige fra træerne ikke noget med import J Det er så skønt og jeg nyder hver eneste frugt.

Der var helt stille i Kangahun. Ingen biler, kun nogle få motorcykler på grusvejen. Om morgenen vågnede vi til fuglesang lige uden foran vores vindue. Helt fabelagtigt. Efter morgenens friske bad kunne vi sætte os ud på terrassen og kigge ud på landsbyen i morgentimerne; børn og unge på vej til skole, kvinder med madskåle på hovedet, mænd i arbejdstøj på vej ud til rismarken og en dreng komme trækkende med sin lille træbil.

Præsten i nattøj fanget i regnen

Præsten i Kangahun er en person med et stort hjerte. Han kom tit over for at sludre og høre om vi følte os godt tilpas i Kangahun. Det gjorde vi – vi kan lære meget af den afrikanske uendelige gæstfrihed. Vi følte hjemme i deres selskab. Præsten sørgede for at vi fik mad til både morgenmad, middag og aften. Forskellige unge fra ungdomsgruppen kokkererede afrikanske retter til os. Sweet potatoes, grounnut soup, native rice and cassava Leaves.

Vi sad i huset aftenen inden vi skulle køre fra Kangahun. Vi var ved at planlægge morgendagens besøg på Kangahun’s Health Center, Primary og Secondary School. Vi ville gerne snakke med præsten, hvor tidligt vi skulle i gang, for at nå det hele og ikke mindst forhøre os om morgenmaden.

Emmanuel – vores ven fra Bo – smuttede ud af døren for at hente præsten. Emmanuel kom tilbage alene, men sagde, han havde sendt bud efter præsten. Vi sad og snakkede, spiste kiks og var lige ved at få os rejst fra sofaen for at gå i seng, da præsten trådte ind i sin blå pyjamas. Vi har erfaret, at når afrikanere har taget deres aftenbad, så trækker de i nattøjJ Vi fik snakket med præsten og lige da han var på vej ud fra huset startede et kraftigt regnskyl. Præsten fanget på verandaen i nattøj, mens regnen styrtede ned.

Han var herlig, sej, gæstfri og han kom tørskoet hjem – regnen stoppede heldigvis forholdsvis hurtigt igen.   

En sprudlende ungdomsgruppe

Søndag tog vi del i dagens gudstjeneste kl. 10 i Kangahun’s eneste kirke. Vi trådte ind i et kirkerum fyldt med mennesker i alle aldre. Gudstjenesten foregik på flere forskellige sprog; Krio, Mende og engelsk.

Ungdomsgruppen stod for musikken i kirken - flere forskellige afrikanske instrumenter var i brug, hvilket var rigtig festligt.

Hver søndag er der indsamlinger i kirken. Nogle af pengene går til forskellige dele af menigheden som f.eks. Mother’s Union, Men’s Union og ungdomsgruppen, mens den anden del af pengene går til kirken. Denne søndag var der en indsamling, hvor kvinder og mænd skulle lægge penge i hver sin skål, hvorefter pengene blev talt op. Det udviklede sig hurtigt til en konkurrence, som motiverede menigheden til at lægge penge. Det er en motiverende måde at samle penge ind på, og det er underholdende at være vidne til deres gejst omkring konkurrencen.

Ungdomsgruppen optrådte med to sange – både for at samle penge ind, men også blot for glædens skyld. Det var et rigtig festligt indslag, og man kunne tydeligt se, at de unge virkelig nød at synge sammen og sprede Guds budskab. Derudover opførte de et lille teaterstykke om historien ”De betroede talenter”. Det var enormt underholdende at se en af de unge side med en stor, rød, pelset og meget grim hat forestillende at være den rige herre, som betroede talenter til 3 af sine arbejdere. Ofte vil vi se denne form for optræden i børneklubber hjemme, men her var det ungdomsgruppen og det fik ansigtet til at frembryde et kæmpe smil.