Solen stod højt på himmelen, da vi ankom til den hyggeligste landsby kaldt Kangahun. Kangahun er en fredelig og ikke mindst idyllisk landsby. Mest af alt er det en landsby med utroligt gæstfrie mennesker, som tog varmt og godt imod os, da vi ankom. Fra første minut følte vi os hjemme og som en del af ”familien” i Kangahun. I sådanne landsbysamfund er sammenholdet befolkningen i mellem nemlig rigtig godt, og de kender nærmest hinanden alle sammen. Det erfarede vi, da vi gik en tur rundt i den hyggelige landsby med præsten fra den anglikanske kirke. Vi blev budt velkommen i hver en krog af landsbyen – helt fantastisk.
Mission Afrika har partnerskab med Kangahun og deres Health Center. Lige ved siden af Health Centeret har Mission Afrika det smukkeste Geust House, som vi boede i vores tre overnatninger. Præsten og et par af de tilknyttede til Health Centeret bor inden for samme hegn.
Rundt om det store hus er der en stor have med mange af de afrikanske planter og frugter hjertet begærer; Cassava Leaves, Popo, kokosnødder, ananasplanter, majs og smukke blomster. Derudover har nabolandsbyerne bananer, appelsiner og grapefrugt. Her er så mange dejlige frugter og de kommer lige fra træerne ikke noget med import J Det er så skønt og jeg nyder hver eneste frugt.
Der var helt stille i Kangahun. Ingen biler, kun nogle få motorcykler på grusvejen. Om morgenen vågnede vi til fuglesang lige uden foran vores vindue. Helt fabelagtigt. Efter morgenens friske bad kunne vi sætte os ud på terrassen og kigge ud på landsbyen i morgentimerne; børn og unge på vej til skole, kvinder med madskåle på hovedet, mænd i arbejdstøj på vej ud til rismarken og en dreng komme trækkende med sin lille træbil.
Præsten i nattøj fanget i regnen
Præsten i Kangahun er en person med et stort hjerte. Han kom tit over for at sludre og høre om vi følte os godt tilpas i Kangahun. Det gjorde vi – vi kan lære meget af den afrikanske uendelige gæstfrihed. Vi følte hjemme i deres selskab. Præsten sørgede for at vi fik mad til både morgenmad, middag og aften. Forskellige unge fra ungdomsgruppen kokkererede afrikanske retter til os. Sweet potatoes, grounnut soup, native rice and cassava Leaves.
Vi sad i huset aftenen inden vi skulle køre fra Kangahun. Vi var ved at planlægge morgendagens besøg på Kangahun’s Health Center, Primary og Secondary School. Vi ville gerne snakke med præsten, hvor tidligt vi skulle i gang, for at nå det hele og ikke mindst forhøre os om morgenmaden.
Emmanuel – vores ven fra Bo – smuttede ud af døren for at hente præsten. Emmanuel kom tilbage alene, men sagde, han havde sendt bud efter præsten. Vi sad og snakkede, spiste kiks og var lige ved at få os rejst fra sofaen for at gå i seng, da præsten trådte ind i sin blå pyjamas. Vi har erfaret, at når afrikanere har taget deres aftenbad, så trækker de i nattøjJ Vi fik snakket med præsten og lige da han var på vej ud fra huset startede et kraftigt regnskyl. Præsten fanget på verandaen i nattøj, mens regnen styrtede ned.
Han var herlig, sej, gæstfri og han kom tørskoet hjem – regnen stoppede heldigvis forholdsvis hurtigt igen.
En sprudlende ungdomsgruppe
Søndag tog vi del i dagens gudstjeneste kl. 10 i Kangahun’s eneste kirke. Vi trådte ind i et kirkerum fyldt med mennesker i alle aldre. Gudstjenesten foregik på flere forskellige sprog; Krio, Mende og engelsk.
Ungdomsgruppen stod for musikken i kirken - flere forskellige afrikanske instrumenter var i brug, hvilket var rigtig festligt.
Hver søndag er der indsamlinger i kirken. Nogle af pengene går til forskellige dele af menigheden som f.eks. Mother’s Union, Men’s Union og ungdomsgruppen, mens den anden del af pengene går til kirken. Denne søndag var der en indsamling, hvor kvinder og mænd skulle lægge penge i hver sin skål, hvorefter pengene blev talt op. Det udviklede sig hurtigt til en konkurrence, som motiverede menigheden til at lægge penge. Det er en motiverende måde at samle penge ind på, og det er underholdende at være vidne til deres gejst omkring konkurrencen.
Ungdomsgruppen optrådte med to sange – både for at samle penge ind, men også blot for glædens skyld. Det var et rigtig festligt indslag, og man kunne tydeligt se, at de unge virkelig nød at synge sammen og sprede Guds budskab. Derudover opførte de et lille teaterstykke om historien ”De betroede talenter”. Det var enormt underholdende at se en af de unge side med en stor, rød, pelset og meget grim hat forestillende at være den rige herre, som betroede talenter til 3 af sine arbejdere. Ofte vil vi se denne form for optræden i børneklubber hjemme, men her var det ungdomsgruppen og det fik ansigtet til at frembryde et kæmpe smil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar